| Dette projekt startede tirsdag d. 29/4 2003. Det er en e-mail historie, en......fortsæt hvor jeg stopper... historie. Frit forfattet, på slap line, med og uden stavefejl, for lidt og for mange punktummer og komma-tegn... og hvad du ellers måtte studse over undervejs... God fornøjelse! Liselotte Lyager og Lotte Schäffer Andkilde. Copyright 2007 Historien om Erna-Lorna Luursen… Det var en møøøørk og stormfuld aften... Sådan starter mange hyggelige eller uhyggelige historier og således vil denne også tage sin begyndelse……… Frk. Luursen var på vej hjem, fra sin første lektion i Urdisk Square Dance. Opstemt og stadig lidt ør i hovedet trak hun kraven, på sin tudsegamle polske plyspels godt op om ørerne og der´ skulle trækkes- sku der... (Hun var født med lidelsen ”xl-ørebasse-vulgaris”.) Vinden nappede i hendes rynkede kinder, og kulden bed i hendes nylonstrømper og tørre læber, så tørre at plyspelsen konstant hang fast...ptøjhh phaad... ”Gid pokker ha`, OKTOBER måned! ” Mumlede Frk. Luursen gnavent… og skuttede sig. Træernes hvisken i H.C. Ørsteds Parkens mørke kolde kulisse, satte hendes opmærksomhed på spidsen...lyden af hendes egne fodtrin, på den knasende grussti…fik hende til at gispe, igen og igen. ”...Smutveje gennem dyster-skummelt parkområde, for at spare sølle 3-4 minutter? Jeg gør det ikke igen!" Sagde hun nervøst til sig selv, alt imens koldsveden på hendes pande, gjorde aftenluften endnu mere klam. ”Jeg kaaaaan jo ikke se en pind…seee en pind …se en piiind..” Nynnede hun, for at styre de angste tanker, der hvirvlede rundt i hendes spredte hjerne…øjnene flakkede nervøst fra side til side i takt med buskene og træernes bevægelser… ”Det er sidste gang……” sagde hun stakåndet til sig selv og satte farten op... ”Afled tankerne…tænk på noget andet”. Tankerne bevægede sig omkring prøvetimen I Urdisk Square Dance… sikke nogle typer…men, det havde da på sin vis været meget skægt…i hvert fald underholdende. Danselærerinden havde været den mest spøjse, med en hæs og så alligevel ufattelig skinger stemme, når hun råbte sine kommandoer, imens hendes grønne spidse sko fulgte takten. De andre fra holdet, havde efter timen gået af den befærdede oplyste vej… næste gang ville hun også tage en mere tryg vej…hvorfor skulle hun også…åh, nej! Tankerne havde forvildet sig tilbage til den skumle virkelighed; Den mørke sti i H.C. Ørsteds Parken. Hun blev med et´ bevidst om mørkets uhygge, og hendes utrygge situation. Hun gik stærkere, for at få det hurtigere overstået. Kom i tanke om, at hun engang havde hørt, at det bedste forsvar var ikke at lade vise sin frygt. Hun prøvede at gå roligere, rankede ryggen for at se afslappet ud…kunne man eventuelt se mere bredskuldret ud…måske ligne en mand? Men, ville det overhovedet være mere sikkert at ligne en mand, når det nu netop var H.C. Ørsteds Parken hun gik i…!? Hun havde for nylig hørt en grum historie, om en ganske ung mand der havde gået igennem.. hvordan var det nu det var..??!! Hun tænkte sig om, og lod øjnene flakke et øjeblik. Ud af øjenkrogen så hun en skikkelse ved et nærtstående træ.. Hjertet slog vilde bankeslag og koldsveden piblede på hendes sprukne læber. Nakkehåret blev let fugtigt... Hun standsede brat og holdt vejret... "Åhhhh...gud! Hold kæft et chok jeg fik." sagde Frk. Luursen højt til sig selv, imens hun, så sig pinligt omkring. Som ville hun forsikre sig selv om, at der ikke var nogen der hørte hende bande! Scener fra historien, om den unge fyr i Parken, fløj pludseligt forbi hendes indre blik i et split -sekund....for derfor at forsvinde ligeså hurtigt ...hun ville helst ikke ende på forsiden af Dagspressen, ligesom ham, i den forfatning.... hun gøs! Fuldstændig slap, standsede hun. Et lettet smil bredte sig, i hendes forfrosne ansigt. Skikkelsen var ......tro det eller ej; Et lille, forvirret egern, der lige var vendt hjem, fra en udenlandsrejse i Cairo… (Heldigvis......må, vel være på sin plads at indskyde!!) "Kåårmm her lille "Rødmås", Erna-Lorna havde heldigvis/ tilfældigvis, en pose af sine allerbedste jordnødder, i sin hemmelige guffe-lomme!!" "smiiøff...smiiøff..sååå, ikke være bange!! " Egernet, strøg forsigtigt sin krop, i små spring, ned af træets stamme. Den var sulten ... (Det, TROR da pokker! Er du klar over hvor langt der er fra Cairo??) Ganske fint, med de små klør, tog den jordnødden i Frk. Luursen´s hånd, for derefter at pile, med lynets hast, op i trætoppen igen.. "Ha!, den er sgu´ god....her' står jeg, i bælg ravende mørke, fodre dyr og er ved at lave en "ulykke" i mine bedste Vera Voda bukser!!!! Jeg vil UD....ud...ud af denne hersens park...og det kan ikke gå stærkt nok.. Erna-Lorna´s skridt blev hurtigt laaaaaange. (Mens hun vinkede til "Egon" Egern) Hun fortsatte ad den dunkle, mørke sti, mod lyden af…hvad hun opfangede som biler eller heste, måske? ....Blæsten tog til, i takt med at kulden krøb ned på lige ved -10 grader.. Hun frøøøøs, som en lille hund... fumlede i lommen med stive fingre, efter sine Cigarillos og æsken med tændstikker.....skuttede sig...Nå, der var de. Forgæves forsøgte hun at få ild på Cigaren... "Måske! KUN måske" mumlede hun "lavt"...mens, hun kiggede på de otte afbrændte tændstikker der lå på stien. "Ville en' stormtændstik ha' gjort underværker.." Den stærke tykke røg, steg endeligt op......op i begge hendes øjne. Det sveg, som bare pokker og hun kneb hele ansigtet sammen, som en bitter citrusfrugt. "ARHGGG!" "For dælen!! Det sviger bare...rigtig…MEGET." Hun stivnede........................................................... Tiden........ stod………… FULDSTÆNDIG stille, da hun og hendes hjerne registrerede; ET PRIK...... på venstre skulder...... Ja, nu skulle man jo ikke tro, det kunne BLIVE værre, for Frk. Erna Lorna Luursen. Denne hårdtprøvede Square Dance trædende kvinde, på næsten 39 år, med altfor smalle skuldre og altfor snævre cowboystøvle. Cigarillos-røg, i de buskede øjenvipper.. et ansigt, belagt med tunge tanker og store poser under øjnene... MEN, det kunne det!!! Cigarillosen faldt ud af hånden på Erna Lorna, da hun på en gang stivnede og blev blød som smør i knæene. Hun rystede let over hele kroppen og tænderne klaprede i munden... hun vendte sig langsomt. "Hva bli´r det til???" - den pibende hæse stemme var ikke til at tage fejl af, og Erna Lorna vidste allerede hvem det var, inden hun fik vendt sig helt om.. Danselærerinden!! Erna Lorna sank.. men kunne ikke få en lyd ud af struben. Hun fugtede de tørre læber.. og sank igen. Hjertet sad stadig oppe i halsen på hende, og hamrede stadig vildt, selv efter at have erfaret, hvem der i mørket, havde prikket hende på skulderen. Danselærerinden stirrede på Erna Lorna, men ikke på en bekymret eller helt venlig måde.. hun nærmest skulede, med et blik der så ud som om, hun morede sig over Erna Lorna´s skræk. Endelig.. endelig kom der en lyd ud af hendes udtørrede strubehoved; "Hva' vil du?"... åh.. det lød skingert og bævrende, og slet ikke som hun havde tænkt sig. Nu troede Danselærerinden vel sagtens, at hun var en paranoid størrelse, der var bange for andre mennesker... Danselærerinden svarede, men ikke som Erna Lorna havde ventet, med en form for fryd i stemmen... hun lød meget seriøs, da hun sagde; "Det er ikke smart at gå igennem denne park, når det er aften. "Hun tøvede lidt, og kiggede sig over skulderen. "Men jeg skal vise dig noget.." forsatte hun. Hendes store guldøreringe glimtede i mørket, og hendes fingre strakte sig ud efter Erna Lorna´s ærme. Danselærerinden havde pæne glatte fingre, besat af snesevis af ringe i alle farver og størrelser. Hvis hun havde haft rynkede hænder, havde Erna Lorna sværget til, at hun måtte være en heks!! Det var DET ærme, tænkte Erna Lorna..og mærkede det faste tag i hendes arm. "Kom så med !!!", befalede Danselærerinden, samtidigt med at hun hidsigt tværede den osende Cigarillos ud, der lå fortabt på den kolde sti...fnøs og viftede med den grønne spidse sko. Erna Lorna fulgte lettere forbløffet med...også selvom hun havde en rigtig dårlig hår-dag....tænk nu hvis det var en FED fest kunne snige sig med til....man ku´ jo håbe.. Nogle få hundrede meter henne ad stien standsede Lærerinden ved et rigtig... RIGTIG stort skilt...der næsten lyste op i mørket. Erna Lorna gloede måbende på det. Hun var ikke i tvivl om hvad skiltet gik ud på, men hvor ville Lærerinden hen med det her...(måske skulle hun ha´meldt sig til Tyrkisk frilæsningskursus, i stedet) ........MED STORE TYPER STOD DER... "Ingen RYGNING nær skov og strand"….øh! Hva'!...hmm...jeg mindes ikke, at der skulle ligge strand her i Parken ???? tænkte Erna Lorna (Men, på den anden side, skal man jo aldrig sige aldrig...) "Nå, hvad siger man så?" Lærerinden kiggede stramt på Erna Lorna, med vilde øjne, der nærmest "brændte" og havde fået en sær dybsort farve…hendes store hår flagrede rundt, hun fægtede med arme og ben..op og ned.. fra siden til siden.... Frk. Luursen var paf...og mundlam... "Æhhh! Hvad skal jeg sige...fint, STORT skilt, men jeg har slet ikke set det før nu!" fnes Erna Lorna fjollet. Hun syntes hele sceneriet var lidt komisk. "Fnis De bare!" "Fnisningen er bare kommet en postgang for sent , at De ved det !!" "Det er en DØDSSYND!...At ryge her i Parken...træerne lider af en sjælen form for røg-allergi !!! Det forstår De vel, Frk. Luursen, det må DE da ha´ hørt om? Træerne vil på ingen tid visne og forsvinde, ja, gå op i røg hvis folk ikke snart tager dette problem alvorligt!" Danselærerinden skææældte ud, overfusede alt og alle verbalt..... gik fuldstændig i selvsving...med arme og ben fløjtende rundt i luften.. Hold, da op!..tænkte Erna Lorna...der var godt nok krudt i den kone. At, hun var Formand I "Foreningen for bevarelse af røg-allergiske træer"... og at hun hver gang efter danselektioner løb over i Parken for at holde øjne med rygende folk...det kom godt nok lidt bag på hende.. Lærerindens ophidsede talestrøm fangede igen Erna Lornas opmærksomhed... "Og så, var det også... at jeg så denne unge mand...forgæves forsøgte jeg at forklare ham...men, så var det han gav mig fingeren...uhhhhhh!!! Det var dråben, siger jeg bare!" "Jeg måtte attacke ham bagfra og stikke et par fingre i hans næsebor, bide ham i øret, før han gav op...jeg siger Dem, DET var en KAMP....på liv og død. Men, han overgav sig, smed smøgen...som jeg tvæææærede..Hæ!" Hun så ned af sin kjole, glattede lidt på det viltre hår..knyttede den højre hånd stramt... "OG DEN HER´, moster! " Hvæsede hun og stak hele smykkeforsamlingen, op i næsen på Erna Lorna.. "Den klarer selv de mest umulige personer!" Bare så du er klar på det! "Ja, det kan jeg tænke!...Hold op hvor tiden iler...nej, NU...MÅ, jeg søreme også til at komme videre..." forsøgte Frk. Luursen sig..... Lidt dårlig tilpas ved at overvære Danselærerinden gå helt grassat i denne akavede situation...satsede hun på at liste lusket afsted...troede hun.............. "Hva´SÅÅÅR!! Du vil stikke af dit OSE-MONSTER!!!!" Erna Lorna tabte mælet...HVIS DET´... stadig var Danselærerinden...der stod overfor hende i dette sekund ....SÅ, var hendes stemme vist gået i overgang...... UD af lærerindens lille stramme mund kom en grov mandsstemme...... "Hit med TANDSTIKKERNE! DIN RØG-MÅS!..og lad det gå lidt tjep!" råbte han...øh! hun...(æhh...den?) "Hva´!" "TANDSTUMPERNE for dælen!!!!!! Høre De dårligt eller stikker der noget under?" Stikker..tænkte Erna Lorna,,, jo, hun var blevet stukket den gang på Mallorca af en hveps i øret..hvilket havde givet hende varige men´ og nedsat hendes hørelse på venstre øre...eller var det sidste års Influenza vaccine hun mente???? "Give me five!" prøvede Erna Lorna og løftede højre hånd op i vejret... Det skulle hun ALDRIG...ha´ gjort.... Danselærerinden hev fat i Erna Lorna´s løftede hånd, lavede noget der lignede et kast fra en karatefilm med Jackie Chan;.. og Erna-Lorna lå måbende på jorden, med en spids grøn sko boret ind i hagen. Heksen... øh.. eller danselærerinden lavede et let hop, med et lille fodaftryk på Erna Lorna´s brystkasse, og stod i et nu ved Erna-Lorna´s ben og begyndte at trække i disse for at hive hende ind i buskene ved stiens side. I de krattende buske blev Erna Lorna mast op i en gren og danselærerinden hvæsede hende ind i hovedet, imens arme og ben atter kørte rundt, så bladende stod op i en sky. "Fortalte jeg dig ikke om den unge mands ulykkelige skæbne??" Nu spruttede hun og sydede, så man var tæt ved at se en kedel i eksplosion for sig. Erna Lorna lukkede øjnene og tænkte at hendes værste time var kommet. Med et mærkede hun et dunk i nakken, og natten sluttede sig endnu dybere omkring hende.. det blev sort. Et øjeblik efter mærkede hun en let rusken, i selv samme ærme som Danselærerinden havde startet med at hive i,.. en rolig stemme kaldte på hende. Hun glippede et øjeblik, og åbnede så øjnene. Over hende stod en pæn mand bøjet, og smilede venligt bekymret. Erna Lorna genkendte den pæne mand fra Urdisk Square Dance. "Hvad i alverden foregik der her? " spurgte han. Erna -Lorna gik i gang med en lang usammenhængende forklaring om frygten, egernet, prikken på skulderen.. Danselærerinden der i virkeligheden var en heks, og anti-rygeaktionen, derefter dunket og prikker for øjnene!!! Manden kiggede med løftede buskede øjenbryn på hende. Hun kunne forstå han ikke troede en meter på hende, og pegede hen på stien, hvor det udtrådte cigarillos-skod lå udtværet; "se.. et bevis!!!" Manden hankede op i Erna Lorna, som kom op og stå på vaklende ben i snævre cowboystøvler; "Du skal vidst hjem og hvile dig lidt - det Urdiske Square Dance har vidst taget på kræfterne.. og forstanden". De begyndte den korte vej ud af parken, men lige inden de forlod "gerningsstedet", så Erna Lorna ud af øjenkrogen: snuderne af to grønne spidse sko, der stak ud under busken!!!" Hun valgte ikke at sige noget til dansemanden, der vidst allerede troede hun var splittergal. Manden rømmede sig... rodede i inderlommen, og fandt en pakke krøllede Cecil frem. "Måske du skulle overveje om det virkelig er dig... det Square Dance... Det går nok ikke at du kalder Fru Mølgård for en heks!!" Han grinede tørt, og tændte smøgen med en zippo lighter i mega format. Erna Lorna spærrede øjnene op og hviskede: " Du skal ikke ryge herinde... du må vente til vi er ude .... om få sekunder." "Hmmm!..Nå, ja ja så." mumlede dansemanden. Han ville ikke ødelægge den "gode" stemning. "Det er sgu´ heller ikke særlig sundt!!" Snart efter stod de ude på Nørre Voldgade. Klokken var vel blevet omkring halv tolv. Blæsten havde lagt sig lidt, men let støvregn fyldte nu den forholdsvis stille gades himmelrum.. Der var ikke mange biler tilbage på holdepladserne langs Parken... "Det var godt jeg slap ud af den hekses klør...det er bare for vild en oplevelse.. jeg har vist ikke helt fattet hvad der skete...hun må da være sindssyg hende Fru Mølgård…jeg ville jo bare hjem???" Pludselig, midt på fortorvet ved siden af denne næsten fremmede rare mand, der nu havde fået ild på sin Cecil…OG ild i sit ene buskede øjenbryn.. han børstede asken fra det afbrændte bryn væk fra hånden, kom Erna Lorna til at grine fuldstændigt uhæmmet... Tårene piblede frem…heeeeeeeææææ.... Dansemanden kiggede på hende og smilte lidt svedent... "Hvad er det, der er så sjovt?"…har jeg noget siddende her` og pegede oppe over sit øje...og fniste. "Åhh! Nej nej…det har du ihvertfald ikke…det er bare mig...... det er ikke noget særligt, man skal vist ha´været med, for at se det komiske... Jeg kom bare i tanke om dengang, hvor jeg skulle i biografen med en veninde og vi netop ville parkere her' omkring, som, vi tidligere har gjort. Der var bare det ved det, at vi kom i myldretiden. Folk burde være på vej ud af City...MEN, det var de ikke…Jeg tror vi måtte køre rundt om "blokken", så at sige, en 6-7 gange, inden vi fandt en plads...Aj, det lyder ikke særlig sjovt...vel??" undskyldte hun… "Æh!...JO, for jeg husker godt, den dag for nogle uger siden, hvor jeg sad og ventede i min bil, lige over på den anden side, og pudsigt nok bed mærke i, AT HVERT syvende minut kom den samme sølvgrå Stationcar forbi…med to skrald grinende kvinder i !" Han så drillende på hende. Erna Lorna grinte og så ham i øjnene. "Den er god med dig!" smilte hun forlegent. Ups! Hun trådte et skridt tilbage, for ikke at miste balancen.....et EGERN drønede forbi med ca. 200 km/t og en smøg i munden... "Jeg vil RIGTIG gerne hjem nu...." sagde Erna Lorna stille. Ude på den oplyste trafikerede vej følte Erna Lorna en større tryghed, end hun havde gjort i parken alene med den sindsoprevede ven af træerne; danselærerinden Lulu Mølgård De passérede den italienske resturant hvor Erna Lorna engang havde fået en harmonikaspillende tenor til at synge kærlighedsmelodier på syv forskellige sprog. Musikeren havde endda påstået at han kunne alverdens sprog, men det havde Erna Lorna dog ikke haft tid til at overhører den aften! Længere nede ad gaden lå den genbrugsforretning hvor Erna Lorna tidligere på ugen havde fundet et par cowboybukser beklædt med nitter. De havde mindet hende om hendes ungdom i punkermiljøet, og hun var faldet for dem og købt dem. Dansemanden så hun smilede og spurgte hvorfor hun smilede. Erna Lorna kiggede ned på de nittebeklædte lår, rystede -stadig smilende - på hovedet... det ville dansemanden ikke kunne forstå. Nu stod de ude foran det hus hvor Erna Lorna havde lejet førstesalen ud til en ung mand. Der var mørkt i huset, men Erna Lorna synes hun så en skikkelse i vinduet. Hun vendte sig mod dansemanden, og valgte ikke at nævne noget om at hendes hjerte nu igen begyndte at galopere.. han havde vidst hørt nok fra hendes paranoide side. Hun takkede ham for hjælpen, og fordi han havde fulgt hende helt til døren. Han fejede hende af; "ingen årsag..." - hun afbrød ham, for der var lige en sidste ting, hun lige ville have ham til at forstå, inden deres veje skulle skilles. "Altså.. jeg bliver nødt til at bede dig om ikke at nævne det her for nogen. Altså; at jeg blev så skræmt af vores lærer... hun virkede bare så .. øh fanatisk i sin ryge-sag!" - " Ja", sagde manden leende "det var mildt sagt... hvis bare halvdelen af det du har fortalt, om din oplevelse passer, så forstår jeg godt, hvis du ikke vil forsætte på det Urdisk Square Dansehold!" Erna-Lorna strammede sig op.... og takkede manden endnu engang... ud af øjenkrogen så hun at gardinet i vinduet var blevet løftet i den ene side... Dansemanden forsvandt, vinkende hen ad gaden...let løbende, det var nu begyndt at sne. Med hjertet siddende i halsen låste hun døren op...var det musik hun kunne høre? Var det ikke den' med Nana? Den der børnesang fra 80'erne "Buster...Buster...Buster...slå håret uddddd…" der sneg sig ned i entreen. Hun tog langsomt sit overtøj af, samtidig med at hun kiggede op mod 1'ste salen... hendes hår var vådt og dryppede ned på gulvet... sikke et vejr det havde været og sikke en hjemtur!!!!!!! Lejerens dør stod lidt åben...et svagt lys brændte og kastede dunkle skygger, ud i korridoren og ned af trappen. Erna Lorna mente han arbejdede på et plejehjem og troede faktisk ikke han var hjemme...han var da som reglen på aftentur, når hun gik til Square Dance om onsdagen...mere vidste hun egentligt ikke om ham...jo, han var måske omkring de 30 år. En stille og rolig ung mand, Helmutt hed han vist. Han holdt sig nu mest for sig selv. "Godaften frk. Luursen!" lød en sprød stemme bag hende....en sødlig frugt-lugt fulgte efter. "Hgguuuyyyiiiiii......." Erna Lorna blev simpelthen så forskrækket, hendes hånd fløj op til brystet, (kunne dette lille hjerte snart tage flere overraskelser...) Da hun vendte sig om gjorde det ikke tilstanden bedre...hun stod overfor en mandsperson iført høj spids julehue, et kludetæppe over de smalle skuldre og en lineal i højre hånd... "Hej......." var det eneste der kom ud af hendes mund. "Sikke, sent De kommer hjem!" "Øh! Ja, jeg har haft en meget lang vej hjem...hvorfor er du klædt ud?" spurgte hun forbløffet. "Jeg øver mig i at se ud og være som Buster...hvad syntes De?" grinede han underligt. "Jo, det ...det virker mægtig godt...men, hvorfor?" "I morgen skal personalet optræde for de gamle på hjemmet, de skal så gætte forskellige personer...Buster var det bedste, jeg kunne komme på! Da jeg var barn så jeg vel filmen ca. 27 gange, så jeg kan sangen udenad...er det meget kikset?" "Næhh! lidt specielt måske...men, hvad er det for en lugt her er??" snuste Erna Lorna ind. "Jeg har en god ven på besøg, vi blev sultne og jeg ville lige lave en gang Rejer i Carry-Kokosmælk...der er mad nok, så De er velkommen til at spise med! Det ville være hyggeligt at lære hinanden bedre at kende! Jeg er jo ellers ikke sådan til for meget snik og snak!" Telefonen brød den strøm af ord, der kom ud af munden på den "gamle" Buster... "Hold da kæft...!" mumlede Erna Lorna, helt stille og vendte øjne… Hun skyndte sig ind i stuen for at tage telefonen. "Hallo, det er Erna Lorna Luursen." "Goddag, mit na na NAVN er Kriminalassistent Steen P.(apir) Saxen. Jeg søger ee ee EN Helmutt Holgersen. Så vidt jeg er orienteret skulle han bb bb BO til leje hos Dem, Frk. Luursen. Er det ik ik IKKE korrekt?" "Jo, det er det , hvad drejer sagen sig om?" Vandet løb ude i køkkenet...Bustersangen blev igen sat på og spillede ret højt nu............. "Jeg må ad ad ADVARE Dem på det, det kraftigste. Se at komme ud, ud af huset....man har lige,fundet liget af.............! Forbindelsen blev afbrudt, linien var død. Erna-lorna følte sig som en kæmpe klump klud, kiggede ud mod køkkendøren, der var lukket lidt til, Helmutt sang… og viftede med den lange lineal… Hvad dælen var det der foregik. Hun blev klam ved tanken, om alt igen, skulle dukke op til overfladen...nu var hun endelig ved at få styr på sit liv og de sorte tanker...ALT, det hun havde måtte KÆMPE med, de to sidste år, måtte ikke for guds skyld ikke fylde hendes hverdag igen...nej nej nej. "Himmel...og hav...er han muligvis morder!!!! DEN syngende Buster-morder...for pokker, det er for meget! Jeg må vel ud i en fart og.........trin på trappen...fik Erna Lorna til at dukke sig, bag reolen, der fungerede som rumdeler, i den svagt oplyste stue, med det brune tapet. Hun tittede op over kanten, ud mod gangen hvor en lang skygge kom til syne....og en STEMME HUN ALT FOR GODT KENDTE.......... Stemmen tilhørte hendes gamle Feng Shui lærer... ham, der havde omvældet (omvendt..) hendes liv på mere end en måde.. I det samme gik det op for hende, at den søde lugt hun havde kunne mærke, da hun kom ind i huset, ikke kom fra Karry-cocosmælk-retten, men fra den sødlige tobak, man røg på vandpibe... Stemmen spurgte atter om det skulle være æble eller druetobak..? Åhhh nej.. hvad i alverden havde den mulige Buster-udklædte morder og hendes gl. Feng shui lærer at gøre med hinanden? Havde han fundet hende…eller var det tilfældigt?? Erna Lorna havde lånt en bog om Feng Shui af en veninde, da hun egentlig ikke følte at hun rodede, men bare fordi hun var færdig med sin sidste Dean Koonz bog, og manglede noget at læse i... Bogen handlede om en form for møbel-psykologi.. det gjaldt om at rydde op i sit hjem, og dermed ville man få ryddet op i sit liv. Altså rodede det i klædeskabet - ja så kunne det rent faktisk betyde problemer i kærlighedslivet. Lå der rod og flød på skrivebordet - ja så kunne det barrikerer for en sandsynligt karriere. Alt dette slugte Erna Lorna, og blev til sidst så grebet af det, at hun tog til Feng Shui foredrag, og senere et Feng Shui ”Ryd op i dit rod” kursus.... Læreren der underviste holdet, var en ægte Feng Shui guru.. han lærte Erna Lorna så meget om denne kinesiske oprydningsform, at han; efter hun havde ryddet op i sit klædeskab - rent faktisk flyttede ind hos Erna Lorna. Hun fik smidt 5 store sorte sække proppet med gammelt og umoderne tøj ud, og fik en Feng Shui guru ind i stedet. Deres kærlighedsliv var dog ikke af de længerevarende.. For da Erna Lorna´s hjem til sidst lignede noget fra en kinesisk grillbar, blev det for meget. Over skrivebordet hang en kinesisk rispapirlampe, og over det hele var Feng Shui læreren, som i øvrigt hed Finn.. hvilket han selv synes var morsomt da han så kunne sige; Finn Shui med et smil i ansigtet der gik ud til begge ører. At Erna Lorna havde fået ryddet op, og fået ny indretning var herligt... men, at hun ikke kunne holde Finn Shui ud, var knap så morsomt. Da Erna Lorna fortalte ham, at han blev nødt til at flytte, tudede Finn Shui i fem uger.. han bebrejdede Erna Lorna, med ordene; at det var ham, der havde renset hendes liv for overflødige brugsgenstande... Erna Lorna var på det tidspunkt ligeglad med, om var den ene eller den anden slags møbler.. og hvis indretningen gjorde, at hun havde "vundet" Finn Shui - ja så ville hun da hellere have sin hullede lænestol tilbage! Efter de fem uger med Finn´s tuderi, var han lige pludselig en dag væk - lige så var Erna Lorna´s møbler.. Finn Shui havde fundet et nyt kærligheds-offer at flytte ind hos... og pudsigt nok passede de kinesiske inspirerede møbler lige ind i hendes hus... Ja ja, hvis det skulle give bedre energi... Erna-Lorna havde egentlig været lettet over at komme af med alle møbler, ting og minder på en gang.... og havde gået ned i kælderen, og fundet de gamle møbler frem. Heldigvis havde hun ikke smidt alt ud, men gemt en del.. til at smide på lossepladsen eller i den blå avis senere - men de gamle møbler stod nu og prydede stuen uden dårlige vibrationer. Aldrig mere rydde op... Pyh, ja sikke en historie.... Erna Lorna havde sendt bogen retur til veninden, og på de efterhånden to år der var gået, havde hun fået lagt hele Finn Shui historien bag sig... MEN NU... nu dukkede fortiden op i hendes eget hjem... Hun måtte finde ud af forbindelsen mellem de to mystiske personer: Den udklædte måske Buster-morder, og den gakkede Finn Shui, som var en mere skræmmende lærer, end Danselærerinden i Urdisk Square Dans.... ”Bare tag den du bedst kan lide, Finn! Det lugter jo af pommern til, under alle omstændigheder!” Råbte Helmutt op til Finn Shui, imens han samlede service, glas og en kold flaske sake på en bakke… Finn Shui kom til syne ude i entreen og forsvandt ud I køkkenet… Erna Lorna så lige totten af Finn Shui´s hestehale inden hun dukkede sig. Han troede vel stadig på, som for to år siden, at han ville vinde på Travebanen i Charlottenlund, på grund af energien og kraften I hans hår. Det ville nok nærmere hjælpe at RYDDE den hale af vejen. ”Nå, hvar' sår, Helmutt alias ”Buster”, det dufter arlsår rektet gååårt! Vi vænder med den ”Vandpolomaskine” til efter maden? Skal vi ægge snart spise? Jaj er død sulten…efter at ha' røddet op I hele din kludeskab, marn. Sig maj har dut en SKO sypedom eller hvar' …dut er nok klar over at dæ er vældigt dårlit energi, hvis dut vil blive rig…” ”Dut er næsten ligsår slæmt sårm Erna Lårna, min sidste ex ex ex ex… Bæ-negal Geisha…naj fårrasten, ded var hænne dæn sidste…nu, jaj snøfler..” fjumrede Finn Shui rundt I ordene.. ” Hum hum… la la laaaaaaaa! Gud! hvor taler du MAJET Finn Shui og endnu ikke helt pænt rent…! Hvad blev det til med det dansk kursus, du var begyndt på?” Erna Lorna kravlede smugagtigt frem bag reolen…sneg sig som en smuk gammel Indianer, lydløst henover ryatæppet I de varme orange farver… ”Hva' filan !” mumlede Erna Lorna stumt. Finn havde da rodet sin snabelstøvle ind I telefonledningen og trukket stikket ud… ”Fjols!!!!” udstødte Erna Lorna irriteret. ”Hvordan kommer jeg dog ud fra denne galeanstalt? Jeg må og skal bare ha´ fat I Kriminalassistent Steen P. Saxen…og vide mere om liget og hvad jeg har med det, at gøre?… klamt!? ” tænkte Erna Lorna Alt, imens Erna Lorna lå der på ryaen, gik snakken lystigt fra køkkenet, hvor de to var ved at slæbe hele køkkenet med ovenpå. ”Tag lige salt, peber og Mango-chutney!” sagde Helmutt. ”Jar, jar…HAR.. jaj taget. Glæææder dut daj forrasten ægge tel næste tirsdag hvor vi skal larve, ”Afrikanske larver I sur/sødsovs, med rodmos dip”? Så vil jaj lave ratten for daj! JEES!! -Har dut forresten også talt mæ Mr. Atamon Pork? Han ringede tel maj tidligere på dagen. Øv! at vores tisda's-hold I næste uge, er blevet fløddet tel daen æfter.” mulede Finn Shui. ”Han har ikke ringet til mig, hvad ville han? -Larver? Du spiser ikke kød, Finn…??” sagde Hellmutt og skubbede døren I med den ene fod… Pokkers! Nu kunne Erna Lorna ikke høre hvad de talte om, (det var det venstre øre, der vendte op mod 1'ste salen) Hendes øre kunne dog sagtens høre at de endnu engang fyrede Buster-sangen af! Sådan, som Erna Lorna kunne lægge en og to sammen ville det faktisk sige at Finn Shui (den skid) og udklædte Helmutt -måske -Buster-morderagtige lejer…gik til multi-etnisk madlavning sammen????? Eller hva'?! Det bankede på hoveddøren…chok! Erna Lorna for' sammen. Kom lynhurtigt på benene, tittede ud af kukhullet…En mand stod med et politiskilt I højre hånd. ”Det var nok ham, der tidligere havde ringet!” tænkte Erna Lorna … Hun åbnede døren. ”Ja, hvad kan jeg hjælpe med?” ”Go.. go.. GODDAG…er De Erna Lorna Luursen?” spurgte den rødmossede kraftige politimand… ”Ja, det er korrekt.” svarede Erna Lorna afventende. ”Mit na.. na.. NAVN er Kriminalassistent Steen P. Saxen. Jeg ringede til Dem tidligere p.. p.. PÅ aftenen, præcist klo.. klo.. KLOKKEN 01.03, da telefonforbindelsen, pludseligt blev afbrudt. Jeg ble.. ble.. BLEV nervøs for, om der var ske.. ske.. SKET Dem noget…. Beklager jeg før.. før.. FØRST kommer nu. Men, jeg ha.. ha.. HAVDE voldsomme problemer på vej herhen. Ovre ved H.C. Ørsteds Parken stod en voldsomt påvirket kvinde, på får får FORTORVET og skreg, at hun var ble.. ble.. BLEVET overfaldet at et rygende EGERN…Det tog sin ti.. ti.. TID inden Den Blå Vogn duk.. duk.. DUKKEDE op! De har så jævlens travlt her I Oktober måned…mange folk magter simpelthen ikke, de mørke måneder, står for dør.. dør.. DØREN. Nå, mæ..mæ.. MEN.. hende her' var d.. d.. DA helt fra snøvsen. Hun truede og jonglerede med en stor ga.. ga.. GASLIGHTER og hvæssede at h.. h.. HUN nok skulle brænde et eller andet af!!!! Hun farede mod mig og ville ha´ en smøg ko.. ko.. KOSTE hvad det koste måtte….hylede hun! MEN, jeg har be.. be.. BETALT temmelig meget for min nye tu.. tu.. TOUPE' , og har ik.. ik.. IKKE råd til en ny, så jeg tvu.. tvu.. TVUNGET til at lægge hende I håndjern. Lyden af fodtrin og en dør der gik, ude I bryggerset, fik både Frk. Luursen og Steen P. Saxen til at stoppe deres samtale…. "Er her nogen t.. t.. TIL stede.. ud over Dem Frk. Luursen?" fik den rødmossede kraftig bygget politimand fra.. fra.. FREM stammet.. han skuttede sig i sin grønne pharca-coat, og virkede ikke specielt autoritær. Men Erna Lorna var dog en smule mere tryg ved at en fra ordensmagten var her.. eller i det hele taget bare en person ud over de to mystiske subjekter inde i hendes egne stuer. "Jaa.. ser du.." startede Erna-Lorna, men nåede ikke længere, da de hørte bagdøren smække og fodtrin ned ad havegangen. "Forhold Dem helt helt HELT roligt - og bliv hvor de er... nu skal jeg dælme få fing.. fing.. FINGRENE i den djævelske morder" Politimanden lød allerede stakåndet blandt fremstamningerne... han gik sidelæns langs huset med sin revolver trukket. "Men.." sagde Erna Lorna højt efter betjenten - og mumlede så resten, da han alligevel var uden for hørevidde - og vidst i øvrigt var så koncentreret om sin opgave, at han ikke hørte efter.... "hvad er det for en morder vi snakker om???" Bag hende stod den Buster-lignende lejer; "morder... hva' er det for en morder, Erna Lorna?"... "Er Finn Shui gået?" Var det eneste der røg ud af munden på Erna Lorna. Helmuth kiggede overrasket på hende: "Finn hedder ikke længere Finn Shui.. han hedder nu Bænny Shui, det passede bedre med hans nummerlogi... men, hvor kender du i øvrigt Finn.. æh.. Bænny Shui fra? - Og hvor ved du fra, at han er her? Jeg sagde jo bare, at jeg havde en gæst ... ikke hvem... har du udspioneret os??? - OG HVAD HAR DU HØRT?? " Helmuth var rød i øjnene af ophidselse. Erna Lorna kiggede forskrækket på Helmuth... hvad var dette her dog for en redelighed!???!! Nede fra baghaven lød et ordentlig brag... lyden af nogen der sloges, og nogle skraldespande der væltede... åh ja, Erna Lorna måtte huske at bestille ekstra skraldestativer, til alt det mere skrald det havde medført at have en lejer boende. Pludselig blev der stille... et forurettet egern kom pilende ud af budskadset nær skraldespandene.. så var der alligevel mere ro på over i Parken - nu var det skrigende røg-tema-ramte forstørrede kvindemenneske alligevel jo også blevet fjernet.... Med braget og den efterfølgende stilhed kiggede Erna Lorna, og den stadig Buster-udklædte Helmuth på hinanden. Helmuth havde tårer i øjnene... han krammede Erna Lorna hårdt, imens han begyndte at hulke mod hendes venstre skulderpude: "Ja! så har du altså hørt, at jeg er ...?" Helmuth hiksede så meget, så Erna Lorna havde svært ved at høre, hvad han sagde. ”Uuhuuuu….ER….anderledes…og....atttt…jeg…vrææl…ligesom, ikke er den jeg gir' mig ud for…det er…snøffft…bare SÅÅÅ pinligt!” Mere, nåede Buster-udklædte Helmutt ikke at fremstamme for et værre tumulter lød ude foran. ”Je.. je.. JEG, f.. f.. FIK ham sgu!” Skreg Kriminalassistenten og kom til syne I nattens mørke, ude på havegangen, slæbende på en lille tynd mand I hvid kittel, der fortabt prøvede at følge med Ordensmagtens stærke næve… Steen P. Saxen så rævestolt ud…nu, hvor han havde nedlagt sit bytte og klasket sin str.48 I Ecco forklædning, op på den lille mands brystkasse… ”Jamen…det er jo Bruno, han er Pølsemand og har sin pølsevogn nede for enden af gaden…Og han bor I huset, der støder op til min baghave…Hr. Kriminalassistent, der må forlægge en stor misforståelse?” forsøgte Erna Lorna sig… ”HVA' ?” sagde assistenten med åben mund… og så ikke helt så kæk ud mere. ”JA, ja det er nemlig rigtigt…hvinede Bruno, hvad pokker har De gang I menneske? og skubbede hans fod væk fra sit bryst, og kom usikkert på benene.” ”Men, for øvrigt Bruno, hvad laver du egentlig I min baghave?” spurgte Erna Lorna lidt overrasket. ”Åh! Du ved… Silde og Potatis…er igen stukket af. Jeg skulle ned med den ottende pose med stinko-leif-kattebæ og…og de har virkelig ”Chili con Carne” maver, de skider og skider, jeg har ledt og ledt efter dem I en times tid…Og da jeg så tilfældigt hørte larm fra din have…sneg jeg igennem hækken, troede det var mine totale ynglings misse-tatter!!!! Men, hvad fandt jeg? EN STAMMENDE Kriminalassistent, der kastede sig over mig med en ladt pistol…jeg er rystet…” Nu, blev det hele vist for meget for Helmutt (stadig udklædt som Buster) Han græd og græd som pisket…”Bænny Shui er væk! MIN VEN ER MORDER??? Silde og Potatis er osse VÆK!! Og det ALLERVÆRSTE; Min nye nederdel også er HELT og ALDELES VÆK…Uhuuuuuuu!!! Han stoppede op... Så fra Erna Lorna til Bruno Pølsemand og så hen på Kriminal-assistent Steen P. Saxen…..der snart måtte videre! tænkte han. De kiggede uforstående efter den dybt ulykkelige mand, der gemte ansigtet I sine hænder, vendte om…og løb ind I huset og forsvandt op af trappen til sit værelse. ”Sikke en aften og sikke en nat!” mumlede Kriminalassistenten…kiggede træt ned og fik pludseligt øje på en genstand, I græsset, ved sin ene fod. Langsomt bukkede han sig ned og samlede genstanden op med sit lommetørklæde. ”Meget interessant, en kiks! Han tog den op til sin næse, snusede ind og sagde kækt, …”Med BANAN smag!!! og et par sorte kattehår???” Erna Lorna kiggede nysgerrigt på kiksen, snuste ind og nyste… ”Det var da den frugtlugt jeg fornemmede, da jeg kom hjem sent I aftes. Troede først det var Helmutts Rejer I kokosmælk-ret, senere indså jeg så at det måtte være frugttobak til Helmutts vandpibe, for jeg overhørte Bænny-Finn Shui spurgte hvilken tobak de skulle bruge?? Nu er jeg helt forvirret.” ”Det er ikke kiks vi har her I huset og jeg ved, Helmutt aldrig røre bananer. Som barn tvang hans Storebror ham nemlig til at spise 18 bananer, mens han skulle fremsige et digt af Benny Andersen. Det glemmer han aldrig!! Han brækkede sig…Men, hvor kommer kiksen så fra?” ”Eneste person, der ellers har været her udover Dem og Deres lejer er vel Bænny-Finn Shui!… og han var indbudt til en sen middag forstår jeg.” Svarede Kriminalassistenten snedigt… ”Jaaa, det er rigtigt. De to har vist lavet deres egen ”Natti-natti-madklub” hvor de først må spise efter kl. 24.00…mærkelig klub…men, De mener såååå??? hvad antyder De?” ”BANAN….. BANAN….., det er jo sandt. Tilgiv mig, jeg lider af en frygtelig sygdom, der gør at jeg har mistet min korttids hukommelse, ikke just det bedste inden for mit fag…hø hø. Pludseligt dukker glimt dog op fra dybet…og De ved, jeg ringede om det lig og mulige mord!” jublede Steen P. Saxen ”Ja, men jeg fik vist aldrig fat I, HVEM det var ?” og hvad jeg skulle, ha' med det at gøre, sagde Erna Lorna lidt mopset. ”De går da til Urdisk Square Dance, ikke sandt?” spurgte han! ”Jo…..?” sagde Erna stille… ”Og, på Deres hold var en ung mand…I believe, slog Kriminalassistenten over… ”The Danceman” was his Nick & Jay-name, ikke sandt?” ”Aner det ikke. De fleste på holdet var kvinder, der var to mænd på 68 og ca. 69 år. JA!… og så ham, der reddede og fulgte mig hjem fra H.C. Ørsteds Parken, det var en pæn ung mand…jo, det var muligvis Dansemanden!!! Men, hvad er det De prøver at sige? At han er blevet myrdet?” ”Ja! Det er forfærdeligt!” sagde Assistenten og bøjede hovedet. ”Men, det er ikke MIG… DU!!” snerrede Erna Lorna udmattet.. klokken var vel også kun halv tre…midt om natten! ”Nej, det indser jeg jo nu! Jeg måtte jo I første omgang advare Dem Frk. Luursen, det viser sig nemligt at det ikke er første gang man er stødt på den Urdisk Square Dance-morder…Allerførste mord, fandt sted for ca. et par år siden. Politiet er på vagt hvert år, hvor de nye hold starter…Tragedien skulle ikke gerne gentage sig…..men, det er vist for sent nu!” pustede Steen P. Saxen (det var også rigtig mange ord på en gang!) ”ÅÅÅhhh.. ja, det var det med den Banankiks… PÅ gerningsstedet fandt vi også denne gang, dette underlige ”spor”, hvis man kan kalde…en efterladt kikser, et spor.” (Hvem har lige lagt mærke til at Kriminalassistenten slet ikke stammer mere????) ”En ting plager mig nu, ved denne indviklede sag…Lad os nu antage at det kunne være Bænny Shui, der er den længe eftersøgte ”Dance-morder”. I Det, at 1; Han, må ha´ medtaget Banankiksen hertil, som Deres eneste besøgende i aften! 2; Fordi han er stukket af I nattens mulm og mørke, uden at spise op… NU, er det så, De må svare mig på, om han er eller har været ejer af et; James Bond UR, årgang 89? De har jo haft ham og hans Kinesiske grill fingre, tæt inde på livet, for netop et par år siden????? Ikke sandt!!!!!! Et således ur blev fundet på gerningsstedet, lige under en parkeret cykel… Den myrdede omkom derved på tragisk vis, med en James Bond giftpil I panden hvilket er så oplagt…at jeg næsten har glemt, hvad det er jeg vil sige…. (siger Lotto så til sig selv) På James Bond fabrikken I Syd England blev kun bygget 15 ure med indbyggede pile år 1989, pilene aktiveredes netop, når man I mørke skulle tænde lys I urskiven og plup, 1 stk pil fløj ud… "Stop - stop - stooop" hulkede Helmuth. "Jeg ved at Bænny Shui har et problem med dans - han har engang gået på et dansehold, hvor de ikke var særlig søde over for ham, fordi han måske ikke lige just er den fødte balletdansette. I skulle lige tage engang at tænke på, hvad det rent faktisk kan gøre ved ens selvtillid, og min ven Bænny er faktisk et ret så følsomt menneske...." Helmuth hiksede ordene ud, imens Erna-Lorna stivnede midt i hans sætning... James Bond uret... hun kunne huske, at han havde haft et sådan ur liggende på natbordet igen... han havde tilmed hidset sig op. og skyndt sig at kyle det ned i en skuffe, da Erna-Lorna havde spurgt til det. Hun ville end dog have haft rost det, men kunne høre på - dengang - Finn Shui´s heftige ordstrøm, at hun ikke skulle kommentere noget som helst! Den rødmossede pustende politimand kiggede fra den ene til den anden, og sagde: " Vi har fundet ud af at denne Bænny -tidligere Finn - Shui rent fraktisk har modtaget en pakke fra det distrikt i Syd England, som vi gætter på er et mindre parti James Bond ure..." Han tøvede "Jaa .. det ser ikke for lyst ud for denne Bænny Shui!" Dette blev for meget for den stakkels Helmuth som vendte om, og snublede op af trappen i sin Busterkappe. Bruno pølsemand var tavs - dybt målløs over hvad hans missejagt havde udviklet sig til. Erna-Lorna havde ganske vist haft sit hyr med Finn Shui i sin tid, men at han lige frem skulle være en udspekuleret James Bond armbåndsur´s serie-morder!!??? Det havde hun svært ved at forestille sig! Hun kom i tanke om noget, hun i virvaret havde glemt et øjeblik.. "Hvorfor i alverden troede I det kunne være mig - du sagde at det først gik op for dig senere, at det ikke var mig... Og dog alligevel startede du med at ringe og advare mig, og sagde jeg skulle skynde mig ud af huset...!!! Nu var det Erna-Lorna´s tur til at kløjs i ordstrømmen. "Der er mange løse ender -og der er meget jeg endnu ikke forstår" brummede politimanden eftertænksomt - der nu i alvorens stund var holdt op med at stamme " Men jeg skal skal SKAL nok opklare det her" (Så var stammen tilbage i ophidselsen´s hede!) Ude på vejen hørtes en klapperen fra et par Jesus sandaler... Lyden tog af, og blev sagtere.. altså nogle der var på vej væk i løb.. væk fra huset og virvaret og alle de løse ender. Kunne det være den mistænkte?? Imens de havde stået med ørene på stilke, for at lokalisere lyden, havde de ikke opdaget at Bruno var sunket sammen.. en pil havde ramt ham lige i nakken.. pilen havde fået Bruno til at skvatte om direkte på havegangen uden en lyd. Erna-Lorna gøs... var pilen overhovedet beregnet på Bruno?? ELLER kunne den mon have været tiltænkt den stammende rødmossede politibetjent, fordi han var for tæt på sandheden?? ELLER var det Erna-Lorna selv den skulle have ramt - fordi hun vidste for meget????? Der blev hurtigt ringet efter Ambulance og Politi. Alle for´ rundt om sig selv og hinanden I et tumulter agtigt sceneri… ventetiden var altid for lang…når det skulle gå stærkt… Udrykninger og sirener lød dog snart I det fjerne og Arne Ambulancemand konkluderede efter at ha´ undersøgt Bruno Pølsemand at det var bedst at indlægge ham, da han ikke var ved bevidsthed. Pilen fra den ukendte Pilepuster tog Politiets eftersøgningshold med sig hjem I en lille pose. ”Jeg må ha´ besked hur hur hurtigst muligt!” stammede Steen P. Saxen rystet…for også han havde, som Erna Lorna, følt at pilen muligvis kunne være tiltænkt ham…det var ikke altid en dans på roser at være politimand… Alle de tilstedeværende blev afhørt, på en taburet i Erna Lornas stue, I skæret af en 100 watts stærk arkitektlampe, der nok kunne få nogle sandheder på bordet. Men, de kom nu ikke nærmere en opklaring på forbrydelsen… Steen P. Saxens walki Talki skrattede pludseligt…”…Den efterlyste før Finn, nu Bænny Shui er set på Strøget, nær en Burgerbar, virker lusket og bære en pose med påskriften ”Dobbelt beefburger”…assistance ønskes…manden er muligvis ude af balance og er iført en stor rød hue…kan være bevæbnet med bestik af yderst farlig karakter…gentager assistance ønskes…GOING over… ”ER modtaget!!! GOING over!” skreg Steen P. Saxen og kastede sit store legeme ind I sin sorte Ford X-strem, gassede op…så røgen stod fra de fire vinterdæk… Råbte ud af vinduet til Erna Lorna at han IGEN var på sporet og hun ville få besked, SNART… ”Satans til ROD!…”mumlede Bænny Shui. Denne muligvis Morder-mand snoede sig gennem folkevrimlen I den kolde nat…(snart morgen)…Folk, med trætte, slørede øjne væltede ud på usikre ben, fra Diskoteker, Værtshuse, og Musiksteder. På vej hjem I snevejr, efter endnu en nat I Citys kogende ”kolde” natteliv. Bænny Shui var ikke en´ af dem. Han forsøgte blot at gemme sig I mængden…på flugt fra…ja, hvad var det han var på flugt fra? Erna Lorna? Kvinden med det værste rod, overhovedet… ex kæresten, som efter så lang tid, stadig kunne sætte ild I hans frimærke samling… Eller den pokkers Kriminalassistent Steen P. Saxen, som han bestemt ikke ønkede at se skyggen af…det var fortidens klamme hånd der, der´ var kommet op til overfladen igen. Var det Helmutt, udklædt som Buster…han var faldet for I et svagt øjeblik? Han var så forvirret, at han bare havde taget benene på nakken og løbet så længe hans vejr kunne holde,, over stok og sten…og nu stod han på Strøget. Det værste var at han havde mødt Erna Lornas Dansemand, på vej hen til Helmutt og ”Natti Natti madklubben”…AT ”idioten” havde spurgt , lige ham om klokken og at han jo bare gerne ville…men, så var kommet til at aktivere lyset I uret og plup et stk. gift pil fløj lige ind I halsen på den uskyldige uvidende mand, som faldt tungt mod asfalten…han skulle aldrig være stukket af…Åh, det var da noget forbandet ROD det hele… Alt I alt var hans eneste udvej at holde sig skjult, til der var faldet ro på begivenhederne… stigende sirener lød…han forsvandt hurtigt ind I en dunkel port…. Erna Lorna lukkede øjnene og pustede langsomt uuuuudd…De snævre cowboystøvler lå smidt på orangefarvede ryatæppe. Fødderne dunkede og var ømme. I dette øjebliks ro, flød tankerne hulter til bulter I hendes hjerne. Altså; Bruno Pølsemand var blevet skudt ned med en forgiftet pil….Steen P. Saxen stammede, hvorfra vidste hun ikke helt! Men, han var på sporet…af en morder der spiste banankiks … Helmutt der vist nok pludselig sprang ud som Transvestit, men mere lignede en parodi på Buster…var en rigtig ulykkelig mand… Før-Finn, nu Bænny Shui, hendes ex-kæreste var måske MORDER… Den stakkels mand fra Urdisk Square Dance, hendes Helt fra Parken var død… Lulu Mølgård spærret inde med en kæmpe lighter…som, de forhåbentligt havde taget fra hende…Egernet Egon levede ”sikkert” videre I H.C. Ørsteds parken blandt mistænkelige typer… Hmmm!!! Det var jo nemt at gennemskue…fnes Erna Lorna vanvittigt til sine oppustede tæer…hendes øjne sank i….et øjeblik…indtil…. Lyden af klipklappere fik Erna Lorna til at rejse hovedet I et ryk….Det var garanteret de samme som da Bruno Pølsemand var blevet skudt…hun løb forsigtigt hen til vinduet og kiggede ud på vejen… Nej, for pokker.. hvad var det for nogle naboer, der boede omkring hende… HVIS ikke det var Jette Jern, der spurtede rundt ude I den kolde sne kun iført sorte shorts, sort hættetrøje og sorte klipklappere JA, så måtte Erna Lorna kalde sig selv for MADS… Jette Jern var den mest påtrængende person siden Finn Shui, på den knap så fede måde. Da Erna-Lorna i sin tid, var flyttet ind på den rolige villa-vej med alle slags huse, måtte hun efter kort tid erkende, at det også var alle slags mennesker i nabolaget. Det var jo i og for sig også fint med nye input, og forskellige typer... men bare de lod Erna-Lorna være som hun var ... eller i det mindste i fred. Det var jo netop også det, Erna- Lorna ligesom havde brug for, efter sit bekendskab med Finn Shui.. han havde været som en lille sort sky hægtet fast på hendes skulder med overvågende øjne.. Erna -Lorna var blevet lettet for en flere kilo tung byrde, da hun brød ud af det mistænkelige forhold, og ville være sig selv med sit rod og oppustede fødder. Den selv samme dag Erna- Lorna flyttede ind på gaden, havde Jette Jern budt hende velkommen på sin egen helt specielle måde.. Med fremstrakt hånd og hastige skridt, havde hun tørnet imod Erna- Lorna, inden Erna-Lorna´s fødder havde ramt jorden i sit hop fra flyttevognen. "Jette Jern; din fremtidige nabo - velkommen her til vejen - og jeg er sikker på, at du nok skal falde til, og vi kan få en masse hyggelige timer sammen.." Erna-Lorna havde holdt masken.. eller det vil sige sat et stift smil op, alt imens hun havde tænkt: " Rolig nu!!!" - Men Jette Jern havde forsat i en uendelighed med programmer for sommeren´s arrangementer af grillfester og have-loppemarkeder + deres enormt geniale nabo-overvågningssystem. Erna-Lorna havde af ren og skær høflighed, og kun fordi hun var ny på vejen, lyttet til Jette Jern´s optimistiske forklaringer, alt imens hendes arme føltes som syv meter lange, af tyngden af den store terasse-potteplante. På trods af Erna-Lorna´s formaninger, om hun ikke ønskede hjælp, havde Jette Jern grebet et hold flyttekasser og "hjulpet" Erna-Lorna på plads på den måde. Erna-Lorna havde ellers helst selv ville ordne det hele, eftersom hun ikke ønskede indblanden i hendes sager og indbo efter Finn Shui. Inden for den første uge Erna-Lorna havde boet, i det ellers dejlige nabolag, havde hun oplevet Jette Jern gennemrode hendes skrald i natten´s mulm og mørke. Jette Jern havde måske misforstået konceptet af programmet "Vis mig dit køleskab" ...Vis mig dit skrald, og jeg skal sige hvem du er! Hun havde været så hjælpsom, at sætte klistermærker på Erna-Lorna´s ruder om naboovervågning.. men sågar også mærker på hendes postkasse med "Nej tak til reklamer" - alt dette ment som en lille hjælp på vejen.. sagde hun, når hun blinkende forklarede Erna-Lorna om sine gerninger.... arrrggg, Erna-Lorna havde følt nettet stramme om sig endnu engang, men havde ville have det bedste ud af sit nye hjem og sin friske start på tilværelsen, så hun havde lært at ignorere Jette Jern´s evige overvågende blikke... til tider direkte gloen ind af vinduerne, imens Erna-Lorna tørrede støv af, havde gæster eller sov middagslur. Om nogen skulle have haft navnet Georg Nysgerrig - så skulle det da have været Jette Jern, tænkte Erna-Lorna altid i sit stille jeg.... bare synd den omtalte Peter Pedal havde været først i rækken hos Nummerologen. Med troen på en fredeligere tilværelse, havde Erna-Lorna da også klaret den kække nabo... som nu i øjeblikket, åbenbart havde haft chancen for - måske første og eneste gang, at sætte i sin lidenskab: naboovervågning til værks.. Jette Jern måtte have fulgt med i hele seancen om Bænny Shui, den udklædte lejer, den rødmossede politimand, der stammede helt fra Midtsjælland, og Bruno Pølsemand, som var blevet skudt ned af en giftig pil udskudt af et sjældent James Bond ur. Jette Jern havde taget sagen i egen hånd, og havde i hård konkurrence med kriminalassistent Steen P. Saxen, taget jagten op og forfulgt Bænny Shui som var på flugt, med sine klip klappere... grebet af spændingen, og nabo-loyalitet ..og intet-anende, om at hun måske jagtede en mulig (eller uheldig) morder!! Det kunne godt udvikle sig til noget rod, som selv Finn nu Bænny Shui, ikke ville have chancen for at rydde op i.... men nu - lige nu sov Erna-Lorna i udmattelse over alle dagens mange mærkelige oplevelser, og lod den klip-klaprende Jette Jern om at jagte mulige nabo-chikanerende terrorister... Erna Lorna glippede med øjnene…lidt rundt på gulvet… Hvor længe havde hun været væk? Anders And uret på modsatte væg, til højre for plakaten med Bruce Willis , viste klokken var halv syv, det var altså blevet fredag … Hun mulede sit ansigt I begge hænder, gned de rødsprængte øjne, følte sig lidt feberagtig I kinderne. Hun tullede ud og tog sig et godt langt brusebad. Svøbte den forfriskede krop I sin store lune badekåbe, og trissede ud I køkkenet. Tænkte at nu måtte denne dag godt blive lidt mere "succes-agtig" end den foregående… Hun ville lave sig en god stærk kop kaffe Latte og en "Oste-leifer". Måske var Helmutt også vågnet, hans dag igår var vist heller ikke noget at skrive hjem om…Hun satte vand over. Listede ovenpå, Helmutt ( forhåbenligt, ikke stadig udklædt som Buster-måske-morder) havde glemt at lukke døren. Hun skubbede den forsigtigt op og hviskede ”Helmutt er du vågen, vil du ha´ kaffe?” Ingen svarede, Helmutt var slet ikke hjemme….PLING en pære lyste op over hovedet på Erna-Lorna. Igår havde han da vist nævnt et eller andet med, at han skulle I Parken og se fodbold med "Larven" og "Radisen", nogle af hans gode venner. Først skulle de tidligt om morgenen, løbetræne rundt om ”Dammeren”. Så plejede de at spille seriøst motionskamp, på Kløvermarkens baner på Amager. Ud og spise på ”Mammas Poser”, en Italiensk/ Mexicansk restaurant på Østerbrogade, for at få lidt af sulet tilbage på kroppen… Erna-Lorna gik ned I køkkenet igen, vandet kogte for fulde gardiner. Hun kom pludseligt I tanke om den eneste gang hun selv havde været I Parken og se Ungarn-Danmark, en forrygende kamp hvor danskerne havde vundet stort… 23-2. Ja, tiden derefter havde bare ikke været SÅ fed… Under kampen, som total nybegynder havde Erna-Lorna lært at lave ”BØLGEN”…men, hun var blevet så grebet af den filans ”BØLGE” at, da Danmark scorede det AFGØRENDE mål, havde hendes ”BØLGE” været så heftig, som var hun I trance, at hun på få minutter mistede al kropsbehåring …øjenbryn, armhulehår, benhår, næsehår og unævnelige hårting steder fra hun slet ikke ville tænke på… JA, det havde været så frygteligt…. DEN allerværste oplevelse nogensinde, den slog både Lulu Mølgård og Bænnys rod…og stammende Politifolk I flok. Folk havde simpelthen gloet på hende, fuldstændigt måbende, som kom hun fra en hårfjernings-planet…eller bare havde et stort problem, som ingen af dem bestemt ville tage del i. Folk er ofte sig selv nærmest. Men, Erna Lorna var nok alligevel den, der havde stirret allermest, ned på den bunke af hår, der lå for hendes fødder. Hun var mildest talt RYSTET… Senere fandt en special læge fra Rigshospitalet ud af at Erna Lorna havde fået et akut engangs allergisk håraffalds-anfald. Han sagde det ville komme igen( ikke anfaldet men, håret)…det gjorde det også, men det tog rigtig lang tid. Ansigtet uden ET ENESTE HÅR, kroppen uden det mindste dun…nøgen lignede hun nærmest en Kinaradise. Hun måtte droppe sin hobby som hårmodel, hos frisør ”TOTTIES CUTNING” I Valby. Når hun skulle på gaden måtte hun tegne øjenbrynene op…gang på gang, indtil hun fandt på at få dem tatoveret, det var trods alt billigere I længden. Parykken var ikke opfundet forgæves…tro mig. Kort, lang, krøllet og strit. Sikke en periode!!!! Det var heldigvis LÆNGE siden. Kaffen duftede rart og fik hende tilbage til nutiden…hun tog en tår og fik et langt hår I munden. Telefonen ringede…. "Erna Lorna Luursen…" "Det er Kriminalassistent Steen P. Saxen, undskyld jeg ringer så tidligt!" "Det er I orden, De ringer jo som det passer Dem…hmm, er der noget nyt?" Spurgte Erna Lorna, imens hun prøvede at få håret ud af munden. Phøj phahhddd… (Hun var en smule træt af det hele, og kunne ikke skjule sin irritation.) "Jeg lovede Dem at ringe så snart, der var noget I sagen om deres ven Finn´s øhh! BÆ… Shui's forsvinden. Men, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det… Vil De have den gode eller dårlige nyhed først?" "Hvad mener De? Er der sket ham noget??? "Ja! Jo…, ser De…I baggården til Banana Club, lige efter lukketid, blev han fundet et lesbisk par fra Viby…de var rigtig søde, IKKKKKKE noget der' …De ville såmænd bare hjælpe… Hr. Shui, siddende I Lotus-stilling, op af husvæggen, var uheldigvis væltet forover, havde knaldet panden I asfalten og fået sin Beef Burger I den gale hals. De udførte professionelt den der "tryk-ting" bagfra, De ved nok, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder og reddede Hr. Shui fra en sikker kvælningsdød. Men han blev grebet af panik, da han kom til sig selv…og så op… de kære piger, som for øvrigt til dagligt passer Giraffer og Geder I børne zoo, I Valby, var bare sådan lidt hyggeligt klædt ud som Politi betjente…så, Hr. Shui spurtede skræmt af sted ud af porten og var VÆK, da de rigtige "Politi mænner" kom… Pokkers og pokkers, slog til igen!!!" Pludselig blir´ jeg altså bibbet igen af vagthavende på station 4, 26 minutter senere…en Økologisk Grønthandler med butik I Sankt Peder Stræde, og lejlighed ovenpå var vågnet ved lyden af knust glas … Ruden I hans forretning var smadret, 25 pakker med Indiske Øko-Banankiks var forsvundet…" Og…… "Jaahh, OG så lå der en lille Finn med en BÆ I en æske???? hvæsede Erna Lorna, imens hun forsøgte at tage sine strømpebukser på med en hånd, øv! nu havde de helt snurret sig rundt…om knæet. "Er vi ikke snart nået til den gode nyhed, Hr. Kriminalassistent?" "De må være synsk Frk Lorna, fordi….." "Vi HAR fanget ham BÆN-SHUBII, jubii og dælme også HANS MADKLUB-VEN Hr. Helmutt forklædt som BUSTERS SØSTER (hende med benskinnerne.. ) Deres uligevægtige lejer…Vi sendte vores store farlige snusopspor-hund Ib afsted, han er nemlig ret vild med Banan kiks…hi hi hi og få uger efter fangede vi de to tyve. Lige nu sidder de på Station 4 og venter på at blive afhørt." "Hold da op! Jeg kommer så hurtigt jeg kan." Efter megen snurren rundt in di pantihossen, gjorde Erna sig færdig. Jeg må vist tage en taxa, hvis jeg skal afsted I en fart…tænkte hun. Ja, Goddag :"Hovedstadens Hurtigbiler" der er en kort ventetid på en´ tyve minutters tid…ding….Vil De vente? "Nej ...det vil jeg ikke…" Erna knaldede røret på. Hun tog sig til hovedet, NU var dette bare for meget eller var det bare FOR MEGET. Hun var overbevist om at planeterne stod rigtig dårligt her til morgen, for temperamentet var da helt I skyerne… 5 minutter efter lykkedes det dog vores kære Erna, at gevinde fatningen, trække vejret dybt og fokuserer på det vigtigste her I livet luft ind- luft ud. Chokolade med mandler ind- MER´ Chokolade med mandler ind. Vi må dog sige at hun senere fik nogle lettere opkastnings fornemmelser, da synet af to mer´ eller mindre udklædte mandspersoner, mødte hende tre kvarter senere på station 4. Bænny, tidligere Finn Shui og Helmuth; nu kun med en lineal tapet fast til hårbunden og et tæppe omslynget om skuldrene, sad demonstrativt med armene over kors og ryggen til hinanden. Bænny så lettere fornærmet ud og Helmuth så træt men nervøs ud. Han´s blik flakkede, og da Erna Lorna trådte ind i forhørslokalet, gippede det først i ham, hvorefter han slog blikket ned. Ingen af dem ville se hende i øjnene, og Erna havde heller ej den største lyst til at blive konfronteret med disse to åbenlyst sindsforvirrede mandspersoner.... Hvad var det hele her for noget!?? Havde Bænny opsøgt kontakt med Helmuth pga Erna Lorna - eller var det et tilfælde?? Erna´s tanker fo´r vild igen, og hendes hals snørede sig sammen.. "Hø..hmm.." Kriminal assistent Saksen rømmede sig for at få opmærksomheden fra disse tre afvisende indvolverede, og tankerne fik et brat stop for Erna. Den rødmossede kriminal assistent forklarede at det efter lovens sædvane var ret og regel at implicerede, mistænkte eller vidner skulle forhøres hver for sig. Erna nåede at tænke: " Hvem er hvem i dette spil? Hvem er mistænkt, hvem er vidne og til hvad? Hvilke forbrydelser drejer dette sig om.. eller er det hele bare en misforståelse der ikke er til at finde hovede og hale i .. ikke engang for forfatteren af historien???? Saksen forsatte med at forklare at i dette særligt enestående tilfælde måtte han lige have dem alle tre i samme rum, da han skulle prøve at finde en sammenhæng i dette virvar! " Må jeg så få en forklaring" begyndte kriminalassistenten "hvor sk.. sk.. skal vi dog begynde??.." Han blev lettere rød i hovedet ved opdagelsen af den tilbagevendende stammen. Han kiggede ned på sit armbåndsur, og lyste op et kort øjeblik. Han var nu kommet i tanke om en af sagens hovedekerner. "Armbåndsuret... Det importerede James Bond armbåndsur med affyrende bedøvende pile-funktioner!! - Hvem er ansvarlig for det??" De to mærkeligt udseende mandspersoner vred sig begge nervøst i stolen. Tavshed en stund.. så tog Bænny ordet: " I tror det næppe.... men det er ganske uden skyld.. det drejer sig i virkeligheden om et underligt fænomen der hedder Alien-hånd-syndromet. Det drejer sig om hænder der er i stand til at tage magten i egen..øh hånd".. han gik i stå et øjeblik imens han kiggede forventningsfuldt på de medlyttende i lokalet. Helmuth sad bomstille. Saksen nikkede bekræftende, og Erna Lona tænkte, at det var den mest langt ude historie hun nogensinde havde hørt. Og i øvrigt alt for genkendelig fra et dokumentar program et par uge forinden. Helt ærligt hvem vil hoppe på dette?? Bænny forsatte beretningen om hånden der havde affyret Bond uret af egen vilje, altså uden medskyldige, så derfor kunne ingen stå til ansvar for denne handling.!! Saksen nikkede.. kunne han virkelig være så godtroende?? Erna Lorna vendte det røde (det der skulle være hvidt) ud af øjnene. Kriminal-assistenten rejste sig og styrede mod kaffemaskinen der sløvt stod og snurrede i hjørnet af lokalet. Han fyldte en kop, hældte sukker i, rørte rundt og gik hen imod Bænny der sad med en passende grimasse i fjæset! "Slipper han afsted med den gang pladder?" tænkte Erna Lorna - som i øvrigt var fortørnet over at Bænny stadig ikke havde ænset hende et blik. De havde dog en opryddelig fortid sammen. Idet Saksen nåede til Bænny´s plads, begynder han´s hånd at ryste.. først lidt, Saksen prøver at holde på hånden med den anden hånd, så kraftigere, og til sidst helt ustyrligt, hvorefter han´s hånd vipper koppen med kogende kaffe lige i skødet på Bænny. Censur - Bænny bruger alverdens skændsord og tager sig til sine røde lårbasser! For første gang kigger Helmuth på Bænny - og for første gang ser Kriminal-assistenten alvorligt myndig ud, idet han siger" Det var min Alienhånd der tabte kaffen.. Tror du jeg hopper på den? - Jeg ser skam også mystiske dokumentar programmer din svindler" Bænny så ned I gulvet, varme tårer trillede stille nedad de trætte kinder. Landede på to af de 9 1/2 fingre, trak lyse striber af støv med sig, før de landede på hans Dexter sko. Helmut lagde en kærlig hånd på hans højre skulder og aede ham trøstende og listede en klinex-ting op I hans ærme… Erna så tavst til, alt imens hun prøvede at huske bare et eller andet om den alien hånd??? Dælme en syret ting…Hmm…næhhhh…og dog, det var måske derfor han altid ryddede op og samtidig var et frygteligt rodehovede… Eller derfor han aldrig nåede til mere end side 1 I de bøger han læste??? Hun sad træt og betragtede Helmut og Bænny, tænkte I sit stille sind at, der var ligesom en særlig varm magi over de to klumrehoveder, som de sad der. Og for pokker, den vanvittige lineal der sad fast på Helmuts knold… Erna mund smilede…kors I "Onkel Toms hytte", som Faster Bertha altid havde sagt…fnis fnis Hun kom dog pludseligt I tanke om den dag Helmut, hendes ellers så glade og søde lejer, var begyndt at græde og gik helt I spåner, da Bænny var stukket af og Saxen var forbi for gud ved, hvad gang og Bruno pølsemand var endt I hendes baghave ved en misser-jagt og gud ja blev skudt ned med en pil…Han havde jo pludseligt sagt noget om at hun nu nok havde opdaget at han var anderledes??? Og.. Eller… Kunne det være så såre simpelt at de var måske var kærester? Og havde den afdøde stakkels Dansemand været offer for jalousimord???????? -JA -JA -JAAA..Hurtig I sømmene har jeg AL AL ALTID været, mum…mum mumlede Saxen lidt forlegent ud I lokalet, der ligeså godt kunne ha været tomt… (og tænkte tilbage på sin skolegang, han var som den eneste blevet erklæret 1´ste "DAMP-barn" med pletvis-stamning I Kirke Hyllinge) -Jeg er SANDELIG led og ked af alle Deres FUP-forklaringer Hr. Bæ… Erna kiggede forbavset hen imod lyden af det brag der lød….den store slappe menneskekrop lå stille midt på gulvet…hun rejste sig zombieagtigt OG kunne SLET ikke få øjnene fra hans ene fod……der var trillet over bag den politi-blå kontorstol… Midt i panden på Steen P. Saksen, sad der en lille og elegant pil, affyret få sekunder forinden af Bænny, som stadig stod med armen bøjet over hovedet .. armen der var beklædt med et James Bond armbånds-ur!!!! Kriminalassistenten lå med åbne øjne og stirrede direkte op i skrivebordet´s underplade. Han havde et saligt smil på læben, da han i det han blev ramt, jo havde været i gang med sin triumferende afslutning... men ingenting var afsluttet i denne sag - langt fra afsluttet. Steen P.Saksen var hverken videre i en opklaring, eller tæt ved at løse mysteriet. Men for en stund skulle han da ikke bekymre sig om sin stammende mis-tendens .. eftersom han var besvimet og slet ikke sagde noget! Hjulene på den politi-blå kontorstol snurrede stadig rundt. Og Erna Lorna var ved at blive små- hypnotiseret.. da hun løsrev sine tanker.. og øjnene fra den dirrende pil i Saksen´s pande. Et kort øjeblik sad Erna og spekulerede på om "P"ét i Steen P. Saksen mon kunne stå for Pil?!... men så igen - det måtte være mere originalt - og i øvrigt noget underligt noget at spekulere over?!! "Erna" det var Helmuth´s stemme der fik hende på rette kurs igen.. hun havde det da også med at henligge sig i tanker.. men der var jo også en del at tænke på efter de sidste dages kaos! Helmuth ruskede Erna i ærmet; "der er ingen tid at spilde.. vi må se at komme afsted. Vi skal væk herfra inden kriminal-assistenten vågner.. pilens lammelse virker kun på lånt tid. Den skøre betjent kan forpure det hele. Du forstår ikke.. han er helt på galt spor. Helmuth og Bænny kiggede på hinanden, og Bænny tog over med at forklare: " der er ikke tid til at gå i detaljer.. men det hele startede med at jeg ledte efter dig Erna Lorna... Jeg synes vi skulle have ryddet op i nogle ting - og få nogle ting på plads.. du ved vores forhold sluttede så rodet dengang! Jeg fandt ud af du gik på et Urdisk dansehold... Men undervejs mødte jeg jo Helmuth som boede på din pæl.. bopæl. Han er jo et fantastisk menneske - og har overblik og indsigt i Feng Shuiens verden.. han har potientale for den slags - det siger jeg dig.... men det er jo også lige meget i denne sag - som der bestemt trænger til at bliver ryddet op i!!!" Bænny havde et kort øjeblik glemt hvad det hele handlede om og stod med en hånd på Helmuth´s skulderpude og kiggede stolt på ham med hagen løftet i adelig stil. " Tilbage til sagen´s kerner i massevis.. den døde dansefyr fra Urdisk squaredance holdet... det var jo ikke os.. vi er slet ikke de slemme.... der er en´ der er meget meget farligere i dette spil, Erna" Han kiggede sig nu nervøst omkring;" Danselærerinden.. har du hendes adresse??" "Danselærerinden???" mumlede Erna. "Skulle det være hende, der har slået den flinke Danse-mand ihjel…JA…JA det skuuuulle da ikke undre mig, en bit!" "Og jeg har sikkert tilmeldingen til Danskurset, et sted I alle mine BUNKER…ta´ den Bænny!!!" hoverede Erna. "Jeg roder MERE, end jeg nogensinde har gjort, he he!" Og er ved at blive vanvittig…he he he…JEG HADER ROD…hy hy hi ha (….Hmm, mon hun er helt afklaret I sit forhold til den tidligere kæreste???Og kunne der være en lille anelse jalousi I luften??? Noget, er der mellem Helmuth og Bænny…noget som kun findes blandt nogle mænd!!!) Bænny smilte overbærende, "Jeg kunne godt holde endnu et stort foredrag for dig, kære Erna! Men, jeg må jo bare indse at du er og bliver et rodehovede…og ikke har udtalte evner indenfor dette område!!! Helmuth, derimod…er som, den hvide farve, klarhed, indblik…renhed…jeg føler mig I den grad opstemt når…..hrmp hrmp…" Erna valgte med fulgt overlæg som ingenting, og var lige ved at række tunge af bænny…men, droppede det I sidste sekund, af fare for at virker alt for plat og barnlig. I stedet for kastede hun lys over…"Ad, for filen, har I set den aflagte FOD? har Steen P. Saxen haft protese eller hvad?" "Guud, ja" stemte Helmut I, "AJ hvor Uuuulækkert!" Bænny gik hen bag den politiblå kontorstol for at tage foden op, og smed den straks fra sig, som havde han brændt sig……"Den bevægede sig!" peb han skræmt. "Sikkert!" hånede Erna og himmelvendte sine øjne, pillede et par hår ud af hovedbunden. "Erna, stop så, det FIS!!!" svarede Bænny med en stemme, der sagde lidt om, at nu var hans tålmodighed muligvis opbrugt. De stod nu alle 3 og stirrede på den enlige fus, vidste vist ikke helt om de skulle sætte den på igen…og hvordan? "Skal vi ikke bare smutte, inden resten af politistyrken kommer fra kaffepause?" sagde Bænny fattet. Og det gjorde de så. Myldret på Hovedbanegården var som altid på denne tid, ganske som det plejede at være, så der var ikke den store fare for at Erna, Helmuth og Bænny ville gøre sig specielt bemærket. De kom næsten ud til hovedindgangen, hvor de skulle finde bussen, da en høj skinger stemme fik dem til at stoppe brat op… De tre på farten stivnede.. Helmuth tabte sågar sit buskort. Ingen turde vende sig om, i en bange anelse af hvem den skingre stemme med det hæse islæt kunne tilhører. Men da Erna mærkede en kroget finger borer sig ind i hendes myoseramte rygsøjle var hun ikke i tvivl. DANSELÆRERINDEN.. ingen andre kunne med så overbevisende en stemme få Erna til at adlyde. "Ræk mig foden!!" - ingen reaktion fra de tre mundlamme hovedpersoner - så ordren blev gentaget af Danselærerinden: "Ræææk mig foden..." Bænny fortsatte: "Den du står med i hånden for feng shuis skyld Erna!" Danselærerinden overtog Steen P. Saksens affaldne fod med rystende ivrige hænder. Hun kiggede ned i den og tog en lille krøllet lyserød seddel op. "Her har vi svaret på mine brune bønner" jappede hun. Helmuth rømmede sig, og spurgte om de ikke alle kunne gå ind på en nærtliggende centerbodega og få sig en café latte, imens de fik styr på sammenhængene og hver især kunne forklare sig. Danserlærerinden nægtede at sætte sine knoglede ben på sådan et sted, og ville hellere bare give dem svaret: "opskriften på giften i James Bond armbåndsurs pilene"... "Hvad sker der, dog for dig kvindemenneske…er du kristen eller så´en, bønner mig her og bønner mig der, men café Latte gider du dælme ikke drikke!!!!?" spurgte Bænny. -Eller er du med I en af de dersens syge sekter, hvor de samler på afstødte legemesdele…? PILEGIFT udvundet at en str 46, med lakrids mellem tæerne, nej moster, nu må jeg be om mine himmelblå!" "Det kunne muligvis også være, du vil prøve at tjene kassen på fussen og sælge den til en af de stakkels fattige fra MozamBIGFOOT, der har mistet deres egen på en landmine…"bla bla bla bla "Hold nu MUND! Bænny! " Flejnede Helmut og Erna I munden på hinanden….. Danselærerinden stod stille og aede den kolde og blålige fus…med en lille tåre I krogen. "Det er for personligt, men OK så fortæller jeg jer hvad det hele drejer sig om." Sukkede Danselærerinden. Dette er foden fra min plejefar, han afgik ved døden for 3 år siden da han var på vej hjem fra Bankomarathon, træt og svækket efter 24 timers heftig kamp mellem ham og sidemanden. Min Onkel Espen var en sej mand, men ikke sej nok da han blev overfaldet I en gyde af en flok STORRYGENDE Peruhue-klædte personer, der slog ham bevidstløs og derefter huggede foden af ham…Uhhhhuuuuu… Da Politiet… deriblandt Kriminalassistent Steen P. Saxsen ankom til gerningsstedet var min Onkel død af sit blodtab…. Uhhhhuuuuu… Og væk var tyvene og hans højre fod…sagde Erna stille og lagde en lille klappert på Danselærerindens rystende skulder… .... der var kun et spørgsmål der stod klar på læberne for at blive fyret af.. Erna kiggede på den dansende lærerinde og spurgte: "Var din plejefar også din onkel Espen??" Danselærerinden nikkede sammenbidt.. men vendte så 180 grader, og rystede istedet benægtende og afværgende på hovedet og sagde: " det er ligegyldigt.. han stod mig meget kær...øh; nær, og det har siden den dag været min mission at udrydde alle hjemmestrikkede Peru-huer, at bekæmpe storrygning, og at få min onkel Plejefar´s kæreste eje tilbage.. ja indtil videre er jeg godt på vej til at fuldføre missionen. Jeg har optrevlet samtlige tophuer, og lignende jeg er støt på, og tror jeg har opdrevet enhver mulig strikkende person i kongeriget Danmark. Dog har jeg hørt der skal sidde en´ Underground-strikker i Hvidovre et sted... nå nok om det. Rygning er jo en svær opgave at få krammet på.. men jeg gør mit til.. hø hø.. du kan nok huske en sen aften først i historien i H.C.Ørsted parken, ikke Erna?" Danselærerinden kiggede nærmest rødmende på Erna Lorna " Og til slut har jeg nu genvundet min onkel ´s kæreste eje; foden" sluttede Danselærerinden triumferende af. "Meget fint" snerrede Bænny "men hvor i historien er det lige, at vi bliver blandet ind i hele denne ballade? - Hvorfor er vi så vigtige i denne sammenhæng - eller er det helt tilfældigt at vi står her nu, mange rodede sætninger senere? Hvad med den hemmelige & giftige James Bond armbåndsur opskrift? - Og hvorfor måtte den flinke og sexede dansemand dø? indskød Erna ærgeligt... Nu var det Danselærerinden´s tur til at snerre imens hendes øjne lynede: Denne sexede og fliiinke dansemand, var måske slet ikke så flink. Han ejede en strikket Peruhue.. var muligvis én af overfaldsmændende fra den aften. Han var storrygende.. ja eller han havde sådan set kvittet smøgerne, men han var forhenværende ryger, og smaskede iøvrigt når han tyggede nikotintyggegummi. Og han har også en sammenhæng med giftpilene.. han er nemlig blevet ramt af e´n.. HA HA HA HA HA... den rungende hæse latter brød nattestilheden.. ja for det var gået hen og blevet sent.. og mørkt!!! (Det bliver da også bare mørkt hele tiden, det er jo ikke til at se hvad der sker I den historie… jeg tror også jeg er gået I sort siger den længste af forfatterne, så til sig selv…) -STATIST! Det er hvad du er og bliver din opblæste narre-nisse, hylede Helmuth pludseligt op, (ja…han er stadig med…) og hoppede op og ned, som en ged. Alle de andre prøvede at skimte et lys I mørket…men kunne ikke se en hånd eller fod for sig????? ….For det var ikke natten, der havde svinget sin sorte Zorro-kappe over Københavns gader, NEJ strømmen var gået…hele city´en var sort som en afroamerikaners numsehul. Og så bredte panikken sig stille og roligt, som en mægtig steppebrand… Folk skreg og hvinede, for´ fortvivlede ind I hinanden og fik flere blå mærker end de længe havde haft, på så kort tid. Men, det havde på forunderlig vis lykkedes de 4+ foden at tage fat I hinandens tøj, arme og hænder…så de stadig var sammen. Igennem mørket på Hovedbanegården, ledte Lulu Mølgård dem frem, som ingenting… lige hen til en brugskunstforretning, nær Tivoli. Og som den lede anti-peru-hue-ikke ryger hun var, fremdrog hun pludselig en zippo lighter I mega format… og tændte et af de store stearinlys, der stod på disken… "Fed forretning, nu vi er her." Mumlede Danselærerinden muntert imens hun kiggede sig lidt rundt…og stak ligeså fint og stille Zippo´en I lommen igen og hoppede let og elegant op på disken… ( hvor var det nu lige den lighter kom fra og hvem havde haft den engang?) Den let benzinstinkende flamme satte lys på de forvirrede og lidt skræmte ansigter. "Jeg har fået lavet I bukserne…!" hylede Helmuth. "Aj, for FILAN…hvor er det altså UUUUlækkert…" Vrængede Bænny uarrrghhh UAAGGGHHH…… uarrrghhh UAAGGGHHH Erna kastede op henne I et dunkelt hjørne af butikken, hun tålte så dårligt bæ-lugte…Undskyld…uarrrghhh UAAGGGHHH… "AJ, FOR FILAN, hvor er I bare total for meget…!!!!!" himlede Bænny op igen. Så sig lidt om, og fandt en plastic taburet designet af Andeers Annd en kendt Hollandsk plastickirurg… "Kong" Bænny, der ligesom helt havde taget styringen, sad der med NÆSEN I sky og førte sig frem…"Hvor kom vi fra… Jooooo! Statist…statist…hmm, det kan du sgu´ selv være, Helmut!" Helmut sagde ikke et kvæk. Erna Lorna stod med et DYRT silketørklæde I hånden, …vandfast var det ikke, hun var helt lilla rundt om kyssetøjet og det dyre tørklæde fyldt med farven.."bræk.brun". Lulu holdt krampagtigt fast på sin tredje fod og gloede på de andre… og begyndte så at fortælle, mens hun nippede lidt til et par halvbløde banankiks der stod I en overlækker skål på disken; "Min Onkel Plejefar, som vi nu bare kan kalde ham, for det lyder pænest…arh he he, han havde rejst I Peru I sine unge dage. Han var blot 17 1/2, da han rejste for femte gang og ville finde et ukendt område I Peru, som kun få andre havde haft held med at spore. Og tro det eller ej…tjup tjup så havde han dælme fundet den lille …flække…æh!! landsby. Det første, der stormer ham I møde, er en kæmpe peruviansk mutter der fægter og fagter med arme og ben… "Min datter er syg…åhhh, jælp jælp…fremmede..hilfe…" "Ro på der´," sagde Esben-Onkel-plejefar så, lidt overrumplet over så heftig en modtagelse, han forstod jo ikke et kuk af hvad hun sagde, forstår I nok" "AJ…HVAD SÅ…fortæl…måbede Bænny, der lige havde glemt han var "Konge" . Nu viste det sig imidlertid, at det ikke var noget stort problem for min onkel Plejefar, at gætte hvad der var galt med den peruvianske datter. Hun havde udover sin transseksuelle splittethed, som var stammen´s almene problem, en rød næse, let hoste og var ganske enkelt snotforkælet og en smule forkølet!! Onkel Plejefar valgte ikke at røbe noget om, at han havde gennemskuet den lille influenza, og tænkte det kunne komme ham til gode, at holde det som en hemmelighed at alvoren ikke var størrere. Som en anden medicinmand fra de hvide´s land, erklærede han, at han ville kurere problemet. Hele den peruvianske lille landsby jublede, og var lettede over den store hvide medicinmand var kommet. Det må være hue-guderne´s vilje. Magten´s sødme.. og en ensom mand, (der har været for længe på havet ) ´s trænsler og behov gjorde at Onkel Plejefar overbeviste det peruvianske landsbyfolk om, at kuren varede indtil at han´s pakke Black Jack´s var tom. Hver dag efter han havde været i stråhytten med den forkølede transeksuelle datter og hygge sig, gav han hende en blå gajol. Da pakken efter en uge´s tid var tom.. altså ikke de blå gajol, men pakken med Black Jack´s.. erklærede Onkel Plejefar den peruvianske datter for rask. Nu havde tiden, med hjælp fra et par gajoler, imidlertid gjort at forkølelsen var overstået. Landsbyen jublede og fejrede Onkel Plejefar. De gamle koner havde strikket huer hele ugen, og da datteren var helbredt, festede man ved at drikke og æde og danse med peruvianske tophuer på. Stammen´s høvding, som skilte sig ud ved at bære en hue med to kvaster, og et iøvrigt meget mærkværdigt mønster, erklærede Onkel Plejefar som stammen´s fremtidige faste heksedoktor. Onkel Plejefar havde mange gode oplevelser med at "helbrede" stammen´s kvinder, indtil en dag at høvdingen´s gamle vorteramte mor bad om helbredelse, så kan det nok være at Onkel Plejefar måtte videre i en fart. Ved afrejsen var stammen også begyndt at undre sig over de helbredte´s underlige tilstand.. bivirkningerne var tilsynesladende opsvulmende maver. Da Onkel Plejefar var rejst derfra var der en Peruviansk trans-far der rasende måtte erkende at røde næser havde været bedre end disse opsvulmede maver, der viste sig at være udbredt graviditet... en ny epidimi hærgede den peruvianske landsby - og det blev stammefolket´s mål at hævne sig på min onkel for at genvinde respekten.. og iøvrigt for at få ham til at holde mund med hvordan han havde narret dem med en pakke blå gajol.. og en tilsynesladende mørnet eller hullet samling black Jacks!!" Lulu Mølgård sad med hentænkende øjne og et dryp fra næsetippen, og forevigede sin Onkel Plejefar´s ære & minde. En mand man kunne være stolt af... hun forsatte: "Dette havde afgørende betydning for hvordan han kom af dage - men glemt var dette, dengang da han begav sig videre på eventyr og snart kom til en ny landsby, hvor han opdagede selveste opskriften til James Bond armbåndsur giften!!" "Hesus! Mand, en historie?? Ikke så underligt man ind imellem føler sig en smule skitzo…" mumlede Erna for sig selv, mens hun fik tåre I øjnene da hun prøvede at pille et hår ud af næsen. Bænny og Helmut sad på gulvet og var en lille smule mundlamme… holdt I hånd og gabte begge to, et sikkert tegn på manglende ilt til hjernen. Lige pludselig stod en gigantstor kvinde midt I Brugskunst forretningen…Ingen havde tilsyneladende hørt hende komme ind af døren… Så, da hun skreg; "Hit mæ den der fot, fister!!!!!" Og pegede på Frk. Mølgaard med et oversavet kosteskaft var det at Helmut gjorde en´ gang til I bukserne… (hmm…..to gange I træk, så begynder man at tænke sit og på madpyramiden…) Alle stirrede målløse på den kæmpestore mørke kvinde, der talte med et stænk af et fremmede sprog…(og så havde hun bare den mest rædsomme 70´er-agtige poncho på, tænkte Erna…dårlig smag…hmff !) "Jai sae hit mæ den der fot !!!! Eller… og pøj vor har stinke… "Eller hva´ ? Tante Karen.." Tornado-Lulu flik-flakkede sig igennem luften, som en dynamitstang på afveje, imens hun gjorde et avanceret cirkelspark klar… "God til at sigte, men dårlig til at ramme!!!" hæ hæ hæ Lulu fløj desværre….simpelthen lige forbi Poncho-damen, ind I Ernas ansigt og videre og ramte skrigende den store udstillingsrude, der var fyldt op med 1000 små propnisser… Klir´ klir´ glasskår, derpå total stilhed. Selv nisserne tav. Frk. Lulu Mølgaard lå helt stille I en akavet stilling, midt på Vesterbrogades våde asfalt. Bænny og Helmut kravlede nervøst over gulvet mod Erna, der jamrede sig I den grad. I den fugtige mørke aften stimlede passerende folk sammen udenfor, for at se hvad der var sket…sirener lød I det fjerne… "Hvad skete der?" Hviskede Bænny "Det kan du vel se, din torsk!" hylede Erna. "Ikke for noget, men så "tænd lyset", man kan jo ikke se en hylende fis!" snerrede Bænny tilbage…Helmut pudsede næse I sit ærme. "Arhhhhhgg, jeg tror den er rigtig brækket…." Skreg hun. En skarp lysstråle blændede kort efter dem alle tre, og blodet I Erna´s forvrængede ansigt, vidnede om at hun havde talt sandt…. For at gøre en lang historie kort, så var det den Gigantstore kvindes 3 fede fætre: Fiso, Fido og Fimo, der nu tog affære, hurtigt som en flok snigende vattæpper, smed de vores tre venner, ind I en stor matsort varevogn, der satte afsted I fuld fart og kun efterlod hvinende og rygende spor, som fik de sidste nerver I Lulu Mølgaards bevidstløse blege ansigt til at ånde ud for allersidste gang…… De tre uheldige helte var altså nu kidnappet, og befandt sig i en mat-sort varevogn, på vej til hvem-ved-hvor?!! Hvad skal denne historie dog ikke ende med, kan man tænke ved sig selv.. eller vil den nogensinde ende?? Bedre spørgsmål, eftersom at alle løse ender trevler op hver gang de ser ud til at samles... Der skal mere end en fengshui ekspert til at rydde op i denne historie!!! Erna Lorna priste sig imidlertid lykkelig for ikke at være bagbundet sammen ryg mod ryg, med det spøjse par Helmuth & Bænny. Der stod en mildest talt besynderlig lugt op fra forneden imellem dem... at gøre i bukserne er ikke sådan at kimse af. Begge de besynderlige herrer holdt vejret med sammensnerpede munde og rynkede bryn. Erna havde efterhånden et svagt punkt for de to og blev varm indeni ved synet af dem. De havde nu også fulgtes ad igennem en lang historie, og tykt & tyndskid. Men hvem var det så Erna Lorna var bundet sammen med?..EN ELLER ANDEN sad der fastspændt i rebet mod ryggen af Erna!!!! Erna prøvede at dreje ansigtet mod personen der sad bomstille i lige nøjagtig den vinkel Erna ikke kunne se i.. den såkaldte blinde vinkel! Men Erna´s hovede smertede ved denne bevægelse. Tidligere flyvespark havde kvæstet hende en smule, og en god gang massage havde nu ikke været af vejen - men det var nok lidt svært at forlange på nuværende tidspunkt i varevognen´s mørke hulrum. I loftet af varevognen sad en næsten udbrændt pære, som svingede vildt frem og tilbage ved vejen´s mange sving og bump. Erna blev pludselig nervøs.. mere end hun var i forvejen ved kidnapssituationen.. Skulle hun spørge hvem hun sad ryg til ryg med?! Det kunne ikke være den fjerde person i spillet; Lulu Mølgård, da hun efter hvad Erna vidste, lå tilbage ved butikken, i en bunke af propnisser.. bevidstløs og ude af stand til at hjælpe... hvis hun overhovedet ville hjælpe, hvis hun fik chancen. For var danselærerinden på deres side - eller var dette en kamp mod Danserlærerinden´s frustrerede tvangstanker og hævnrige anti-kampagner?? Kunne man vide hvem man kunne stole på, eftersom historien hele tiden tog en ny drejning? Men Helmuth & Bænny havde Erna da tillid til.. nu.. heller ikke dem havde hun tidligere været tryg ved. Hun prøvede at fange deres blik, for at få et hint om hvem hun sad med ryggen til. Hun kiggede over på dem, og lavede tegn med øjnene. Men hverken Bænny eller Helmuth så noget, da de sad med runkne sammenpressede munde og sammenknebne øjne, og prøvede at undgå at indsnuse lugten fra uha-uheldene!! Bilen sagtnede farten, og man kunne fornemme dækkene skride i vådt grus... hvis man virkelig havde skærpede sanser. De var nu fremme ved bestemmelsesstedet, hvor deres videre skæbne skulle afgøres!!!!!!! Ambulancens blå blink lyste den mørke aften op… Med trist mine pakkede den ene af folkene, kufferten med genoplivningsudstyret sammen og lagde den tilbage I bilen. De lynede den sorte bodystocking..øh! bodybag…og bar den afdøde ind I ambulancen. Politiet stod lidt uforstående tilbage ved gerningsstedet, for at undersøge de efterladte spor og afhøre folk der muligvis havde noget at berette, det hele gav nu ikke nogen mening… og den største af betjentene kløede sig ekstra kraftigt I nakken og stirrede ud I luften. "En Lulu mindre….!!!" Mumlede han for sig selv… Et stort plaster prydede hans pandelap og pokker ta´ al den vold og de umenneskelige vagter, tænkte han. Han havde ikke haft lang tid til at komme sig over sit uheld tidligere på dagen på station 4. "Arggh, for filan, de satans krykker er ikke lavet for "hvide" mennesker!!!!" Bandede han indædt, alt imens tankerne snurrede rundt I hans lidt slørede hjerne, der ikke helt var på top 10 endnu. "Kriminalassistent Steen P. Saxen, et vidne har set tre mørke mænd og en kæmpeMUTTI klædt I tophuer tvinge tre personer ind I en matsort varevogn, for en halv time siden, måske De kan bruge det til noget? Skal vi optage en hurtig forfølgelse af mistænkte skumle personer?" "Hvad laver du Bænny?" Erna væltede ned på siden og lå ubekvemt med den anden person bag sin ryg. "Du har gjort det igen, har du ikke? Dig og dit møj ur….du tager jo livet af alt og alle…menneske!" "He he he!!! Muligvis…" Gnækkede Bænny. Han så lidt fortabt og smilende ned på sit James Bond ur årgang ´89… "Ja, det har virkelig været mig en kær sand ven, det lille ur! Jeg husker at jeg købte de sidste 2 ud af de 15 stykker, der ialt blev lavet det år…Jeg var heldig…har du dit endnu Helmut, fniis. Kan du huske du blev så overrasket den dag jeg forærede dig det? Helmut????…" Bænny vendte sig undrende mod Helmut…hvorfor svarede han ikke??? Helmut smilede skævt, pegede på Bænny med sit selvlysende ur og affyrede en pil midt I panden på Bænny…. Erna gispede og Miss X var begyndt at røre på sig og sige underlige usammenhængende lyde og ord… "Det holdt ikke længe det gift, var Bænny…?" Sagde Helmut til Bænnys slappe krop der lå sammenkrummet I bilens bund…."Din pileforsyning er vist ved at være en smule forældet he.. he.. he.. hvad siger du Jette????? Er du ved at komme dig?" Bilens bagdøre blev revet op…. Erna hiksede forskrækket. Dobbelt chok!!! Den sammen-sunkne krop på hendes bagside var altså Jette Jern, og fire tophuebeklædte personer stod i døråbningen af bilen. "Ud med Jer!!!" hersede de. Helmuth og Erna tumlede ud i gruset med deres bedre halvdele på ryggen. Her tumlede de uligevægtigt om, og lå nu alle 4 i uacceptable stillinger, stadig sammenbundne. De 4 tophuemænd stod bare og kiggede uden at sige noget. Længe nok til at Erna overvandt sin frygt og fik kigget ordentligt på deres ansigter. Lidt langsom i optrækket fik Erna Lorna omsider sat disse velkendte ansigter i forbindelse med hvor hun tidligere havde set dem. De var alle fra Urdisk squaredanseholdet. Jamen.. var intet tilfældigt mere?? Havde alle en sammenhæng til alt, i dette forløb?? "Nej nu må jeg godt nok spørge hvorledes dette puslespil snart samles?" spurgte Erna Lorna. Et puslespil med en masse vigtige brikker - et spind af uldspunde huer. Et stor gang rod var det!!! Men samtidig også et mysterie uden lig... eller uden lige ihvertfald. De fire velkendte ansigter på de huebeklædte hoveder, så nu mildere ud og smil var at ane under ulden. "Forklaring søges siger du?" .. Lasse Lalacrose tog ordet. "Ja altså som Lulu Mølgård selv har fortalt en hel del af; så er vi i gang med en større hævnaktion af den størrererere redelighed I er blevet sat ind i. Hvad Lulu undgik at nævne, var at hun var årsag til den glade dansemand´s død. Vi gik alle på hendes hold for at finde ud af mere i sagen. Hun kom vidst på sporet af noget, og gjorde det af med den glade dansemand." Stemmen knækkede over på Lasse Lalacrose da han omtalte den glade dansemand. "Vi ved du blev blandet ind i det hele ved en tilfældighed, da du startede på danseholdet, Erna. Men nu er du ligesom sagens vigitigste hovedevidne, og trænger i den grad til en hue!" Lasse kiggede op på Erna´s hovede som igen havde skaldede pletter efter hun i nervøsitet var begyndt at pille igen her på det sidste. Dælens at man skulle røbes i dette hårrejsende øjeblik. "Vi bortførte Jer, for at føre Jer væk fra det hele, inden politiet kom. Politiet er nemlig ikke altid dem som man kan stole på. Og tro ikke at de er interesserede i mordet på Lulu Mølgård eller noget andet. Næh nej , de vil bare vide mere om de parellel-importerede armbåndsure som de har afsat til mafialignende organisationer." Jette brød ind med et aktuelt spørgsmål:"hvor i al Hvidovre kommer jeg ind i billedet?" En af de andre tophuemænd svarede: " Det gør du egentlig heller ikke.. det var en fejl. Men du var ude med skraldeposen i dit ekstra skraldestativ netop som vi gik i action". "Nåå, hæ hæ..." grinede Bænny nervøst. "Jamen så kan vi vel godt sige, at denne sag er afsluttet, og vi kan vende vores næser hjemad.." Nu var det den første tophuemand der talte igen: "tøv lige en kende - så nemt slipper I ikke!!!!" “Tophuerne” løsnede rebene på de lettere omtumlede passagere, der ømmede og klagede sig i munden på hinanden, imens de kravlede ud af den matsorte bil. Uden at ane hvor de var læsset af. “Dænne vaj...” Sagde den store mørke kvinde, mens hun rettede på sin tophue, tørrede næsen på håndryggen og gik afsted over mod en pæn rød træhytte. De andre fulgte efter. “Hvor er vi henne?” Spurgte Jette jern. “Samager Sandpark.” svarede en af de andre tophuer hutigt og spyttede. YYEEHAA råbte Bænny hoppende ud af bagsmækken, han var vist vågnet af sin forgiftning...men, dinglede kraftigt rundt på grusvejen, fjantede og forsøgte sig som John. T. i Saturday Night fever... “UUHHuuu.. UUHHuuu!!!” Højre pegefinger fløj rundt oppe i luften. Helmut skulede over på ham, hans gift var vist ...... forældet. Hva´ pokker går der dog af mig? Tænkte Helmut ved sig selv... jeg ælsker Bænny! meeeen til tider er han ved gud en SKOVFLÅT...OG Jette Jern... hvad filan laver hun her´ af alle steder...? Tankerne drev tilbage til Motion-centeret “Plump” i Vægtby. Helmut kom til at fnise for sig selv, alt imens han holdt et vågent øje med tophuerne og prøvede at orienterer sig i måneskinnet. “Det var sågu tider...Hehe...moi, “forklædt” som the one and only: “Arnold Schwartznegger” kunne jeg fristes til at sige, selvkritik...selvironi... OKAY..okay Jette Jern var bedre til at flytte sine fedtdepoter ud af kroppenoplevelse...og trylle store musculus frem hist og pist...hun trænede så meget at hun til sidst at hun fik forstoppelse, tyktarmen kunne ikke klare presset. Gad vide om stomien er på plads igen? Erna lignede en´ der lige havde været på Güntersberg Privatklinik til en næseoperation...gul og blå og mørbanket var hun, midt i ansigtet. “Hvor kender du lige Jette Jern fra?” spurgte Erna, Helmut. ???????????? Og videre kom vi desværre ikke... L&L |